98 / 293
93
Stat. Nr. 8
V u lk a n .
— Vulkan er Gud for Ilden,
baade den Ild, der b ryder frem af Jordens Indre gennem
Vulkaner og hæ rger og ødelægger, og den, der blusser
paa Arnen og samler Fam ilien om sig eller benyttes ved
Forarbejdelsen af Metaller til
Redskaber,
Sm ykker og
Vaaben.
I den sidste Skikkelse er han det kunstfærdige
Haandvæ rks Gud og fremstilles som en kraftig Smed med
bredt B ryst og muskelstærke Arme,
men noget svag i
Benene.
Han v a r halt fra Fødselen, h vo rfo r hans Moder
Juno forbitret kastede ham ned
fra
O lym pen;
ved
et
fiffigt
Paafund skaffede han sig dog
atter Adgang til Guderiget, og
nu holdt alle Guderne af ham
for hans Kunstsnilde og S kikke
lighed.
Han har sit Værksted
dels paa Olymp dels i V u lka
nerne, især i Etna paa S ic ilie n ;
naar han puster til Ilden paa
Essen, flammer den op gennem
Kraterne.
I
Iliaden
skildres
han lejlighedsvis som en rigtig
sort Smed, der maa vadske A n
sigt
° g Hænder, den
senede
H als
og
det
haarede Bryst,
inden han kan vise sig for The-
tis, A ch illes’ Moder,
der kom
mer
til ham for at bede ham
lave
hendes Søn ny
Vaaben,
med
hvilke
han kan
besejre
Trojanerne.
T h .
har
i
sin
„V u lk a n “ nærmest holdt sig til
Iliadens Opfattelse af Ild-Guden,
men han har gjort ham værdigere og væ ldigere; der er
intet tilbage af den lidt kom iske F y r, som til Gudernes
Morskab humper om mellem dem, og som til liden Glæde
for sig selv er gift med Skønheds-Gudinden Venus, der vel
maa finde sig i Ægteskabet, men foretrækker den tapre
K rig sg u d Mars for sin fredelige -og flittige Smed.
T h .s
„V u lk a n “ er den sindrige og dygtige A rbejder, hvem A r
bejdet har givet Muskler af Jærn og en V ilje af Staal.
V æ r e l s e I X .