ThovvaldsensMuseum

Værelse IX.

Han

er Personliggørelsen

af det A rbejde,

der fordrer

Legem skraft for at udføres, men tillige Snilde for at plan

lægges.

Kraften svulmer i de væ ldige Muskler og spændte

A arer, selvbevidst Dygtighed g iver ham den overlegne Ro,

som præger Stilling og Ansigtsudtryk.

Han er iført sin

A rbejdsdragt, den korte K iton, der kun er knappet over

den ene Skulder, saa at det halve B ryst er blottet, en lille

Hue sidder paa det tykt krøllede H aar, han har Tangen i

den ene Haand og støtter med den anden den svære Ham

mer mod Ambolten, paa hvis T rin han har sat det skæve

Smedeben op, saa at man næsten ikke bemærker Skæ v

heden. Statuen

blevmodeleret i Somren 1838 inden A f

rejsen fra

Rom og paabegyndtes endog i M arm or;

den

henstod, til

T h . atter gæstede Rom 1 8 4 1— 42, da han tog

fat paa den igen

dog uden at faa

den færdig.

Den

blev først fuldført

efter

hans

Død.

Han

havde,

som

alt omtalt (Side 83),

tænkt sig den stil

let

sammen

med

„M ars og A m o r“

og en ny Venus

(siddende ?)

til en

vSlags G ruppe, hvis.

Motiv skulde være det samme som i

Rel. Nr. 4x9

Amors Pile smedes i Vulkans Værk

sted,

men Planen blev aldrig udført.

I dette B asrelief ses.

Vulkan i Begrebmed at

smede Amors Pile, som Venus-

dypper i en Skaalmed Honning,

h vo ri Am or har blandet

Malurt.

Mars har gjort L ø je r med disse „fa rlig e “ Vaaben,

h vo rfo r Amor har givet ham en Pil, at han kan føle, h vo r

tung den er; selv har han bemægtiget sig M ars1 Spyd og

haaner ham nu,

fordi Pilen i Virkeligheden er et langt

sværere Vaaben end den andens Spyd.

Scenen, der er

hentet fra et anakreontisk Digt, er elskvæ rdigt fortalt med

ikke lidt af Digtets Lune.

H er er Vulkan den gamle flit

tige F y r, der staar krumbøjet over sin Ambolt, helt op

tagen af A rbejdet uden at ænse, at hans smukke unge Kone

sidder og ser ganske forelsket paa den statelige Krigsgud..

Basrelieffet er modeleret omkring 1814.