Previous Page  99 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 293 Next Page
Page Background

94

Værelse IX.

Han

er Personliggørelsen

af det A rbejde,

der fordrer

Legem skraft for at udføres, men tillige Snilde for at plan­

lægges.

Kraften svulmer i de væ ldige Muskler og spændte

A arer, selvbevidst Dygtighed g iver ham den overlegne Ro,

som præger Stilling og Ansigtsudtryk.

Han er iført sin

A rbejdsdragt, den korte K iton, der kun er knappet over

den ene Skulder, saa at det halve B ryst er blottet, en lille

Hue sidder paa det tykt krøllede H aar, han har Tangen i

den ene Haand og støtter med den anden den svære Ham ­

mer mod Ambolten, paa hvis T rin han har sat det skæve

Smedeben op, saa at man næsten ikke bemærker Skæ v­

heden. Statuen

blevmodeleret i Somren 1838 inden A f­

rejsen fra

Rom og paabegyndtes endog i M arm or;

den

henstod, til

T h . atter gæstede Rom 1 8 4 1— 42, da han tog

fat paa den igen

dog uden at faa

den færdig.

Den

blev først fuldført

efter

hans

Død.

Han

havde,

som

alt omtalt (Side 83),

tænkt sig den stil­

let

sammen

med

„M ars og A m o r“

og en ny Venus

(siddende ?)

til en

vSlags G ruppe, hvis.

Motiv skulde være det samme som i

Rel. Nr. 4x9

Amors Pile smedes i Vulkans Værk­

sted,

men Planen blev aldrig udført.

I dette B asrelief ses.

Vulkan i Begrebmed at

smede Amors Pile, som Venus-

dypper i en Skaalmed Honning,

h vo ri Am or har blandet

Malurt.

Mars har gjort L ø je r med disse „fa rlig e “ Vaaben,

h vo rfo r Amor har givet ham en Pil, at han kan føle, h vo r

tung den er; selv har han bemægtiget sig M ars1 Spyd og

haaner ham nu,

fordi Pilen i Virkeligheden er et langt

sværere Vaaben end den andens Spyd.

Scenen, der er

hentet fra et anakreontisk Digt, er elskvæ rdigt fortalt med

ikke lidt af Digtets Lune.

H er er Vulkan den gamle flit­

tige F y r, der staar krumbøjet over sin Ambolt, helt op­

tagen af A rbejdet uden at ænse, at hans smukke unge Kone

sidder og ser ganske forelsket paa den statelige Krigsgud..

Basrelieffet er modeleret omkring 1814.