Previous Page  105 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 105 / 293 Next Page
Page Background

I o o

Værelse X.

og Kærlighed, som ikke staar tilbage for den Genialitet og

Skønhedssans, der præger Ide og Form .

Statuen blev,

som allerede nævnt,

modeleret i Foraaret 1818, og et

Sagn beretter, at T h . fik Ideen til den, da han en D ag

paa Vejen fra sit A telier til Beværtningen, h vo r han spiste,

saa en ung romersk A rbejder sidde i den paagældende

Stilling ; han gjorde straks, da han kom tilbage, en Skitse

efter Hukommelsen og tog allerede næste D ag fat paa at

modelere Statuen.

Historien er mindre rigtig, for saa vidt

som det ikke gik slet saa rask med at faa Ideen formet.

Maaske har han nok en D ag set en A rbejder sidde i en lig ­

nende Stilling og mærket sig den, men der gik adskillige

A ar, inden de raa Streger, han kradsede op paa et til­

fældigt Stykke P apir for at huske Stillingen, blev til den

fuldtfærdige Statue.

D e r findes nemlig blandt hans T e g ­

ninger Udkast til en Relief-Komposition af Merkur, som

spiller A rgus i Søvn, h vo r M erkur-Figuren indtager samme

Stilling som Statuen,

og denne Tegn ing er fra 1809 ;

Relieffet blev aldrig udført, og først mange A a r efter frem­

stod den herlige Statue, der nu beundres som hans ypperste

Værk.

Relffr. Nr. 407

Am or hos Bacchus

og Nr. 416

Am o r

hos Anakreon

er omtalte under Værelse IV (se Side 6 7).

Rel. Nr. 352

Pan lærer en lille Sa tyr a t spille.

Rel. Nr. 354

E n Bacchantinde leger m ed en lille

Satyr.

D e to Relieffer er gjorte som Pendanter, det første i

1831, det sidste i 1833 efter ældre tegnede Udkast.

I

disse to A ar, under Forarbejderne til den store Rytterstatue

af Maksimilian, frembragte T h . ikke mindre end 28 B as'relieffer over de mest forskellige Emner.

Pan er H yrdernes

Gud og holder til i Skovene og paa Bjærgene, h vo r H y r­

derne driver deres H jorde.

Han er det skjulte L iv i

Naturen, det, man mærker om sig, naar man færdes i M ark

og

Skov.

I den hede Middagstime, naar Naturen ligesom

hviler, sover Pan, og naar Vandreren inde i Skoven eller

ude paa den store Hede pludselig gribes af Ensomheds­

følelse og Skræk, er det Pan, der skræmmer ham (panisk

Skræk).

Han er et vildt, men godsindet Naturvæsen, halvt

Menneske, halvt D y r, med Menneske-Overkrop, men Bukke­

ben og B u kkeho rn ; hans Ansigtstræk minder ogsaa om en

Buks ved det spidse Skæg, de spidse Ø re r og Køddupperne