107 / 293
102
Værelse XI.
gelser er meget udtryksfulde.
D e r er hel id yllisk Stem
ning i de to Scener.
Den skonne Bacchantinde ligg e r
magelig strakt paa Dyrehuden, hvilende sig efter den vilde
Dans i Bacchus’ F ø lg e ; hun har Vedbendkrans i Haaret
og den baandprydede T h yrso sstav ved Siden; i Ø jeblikket
er hun lad og smægtende, i næste Ø jeblik, naar E vo é -
Raabet lyder gennem Skoven, v il hun springe op og styrte
afsted svingende Thyrsosstaven over sit Hoved.
Denne
Bacchantinde og en Flodnymfe i Rel. „H y la s og Flodnym ferne“
er i øvrigt de eneste liggende nøgne Kvindefigurer, T h . har
fremstillet.
Canova fandt mere Behag i dem og har endog
gjort en Portrætstatue af Napoleons Søster i en lignende
Stilling og lige saa blottet.
F o r T h . v a r et saadant Kunst
væ rk utvivlsomt anstødeligt.
De to Medaljon-Relieffer over D ø re n e : Nr. 325
Mi-
nerva
og Nr. 3.26
Apolio,
begge svævende, er ligesom
en halv Snes andre lignende Frem stillinger af Guddomme,
der raader for Videnskab og Kunst (se Væ relse X V III) ,
modelerede omkring 1836.
Modsætningen mellem den al
vorlige Visdomsgudinde og den mere stemningsrige D igte
kunsts Gud er fint
angiven gennem den førstes rolige
Svæven og den sidstes flagrende Flugt.
T h . havde stor
E vne til at fremstille svævende F ig u re r i R elief; han har
modeleret over halvhundrede saadanne og næsten alle i
forskellige Stillinger,
udtrykkende
forskellige Stemninger
eller Egenskaber.
Den skønneste er „Natten“ .
Værelse XI.
Stat. Nr. 171
Fyrstinde B a ria tin sk i
(staaende).
Stat. Nr. 166
Grevinde Ostermann
(siddende).
Baade i den græske og den romerske Skulptur blomstrede
Portrætkunsten saavel i Byste- som i Statueform.
I Roms
Museer findes adskillige staaende og siddende Portrætstatuer,
Mænd og Kvinder, hvoraf nogle er kendte Personer, andre
ikke.
D isse sidste har alligevel megen Interesse, fordi
Virkelighedsgengivelsen, som Portrætligheden fordrer, frem
drager personlige og tilfældige T ræ k og Ejendommelig
heder, som sætter T an ke r og F ø le lser i Bevægelse paa
en
anden Maade end Idealiteten
hos
Gudeskikkelserne.
Man ser paa dem og søger at finde, hvad der er i dem,
ganske som man gør ved Personer, man træffer i det dag