109 / 293
briste ud i en lille Latter.
Endogsaa D ragten, der er
halvt antik, og Maaden, h vorpaa hun sam ler Kappen om
sig, gor sit til at forøge det Præg af stolt Kyskhed, som
er over hende.
Hun kunde som sit antike Forbillede og-
saa bære Navnet Pudicitia
o:
Kyskhed.
I Modsætning hertil kunde saa den siddende G r e v i n d e
O s t e r m a n n , kaldes „H v ile “ , „E rin d rin g “ , „ I T a n k e r“ el.
lign. Naar denneStatue ikke er saa umiddelbart tiltalende som
den anden, skyldes
det utvivlsomt O riginalens lidt kedelige
Ansigtstræk med den lillebitte
Mund
og smalle Overlæbe
og den ikke videre fint for
mede Næse; thi Stillingen er
ikke mindre naturlig og ud
tryksfuld,
og Dragten,
der
— lige til Sandalerne — er
den samme antik-moderne som
Fyrstinde B.s, klæder ogsaa
Grevinde O. udmærket.
O g
hvor
fortræffeligt
skildres
ikke ogsaa her Situationen ?
H vad enten hun antages sid
dende
hensunken
i
gamle
Minder, i dybe T a n k e r eller,
træt af at sidde Model, ganske
uden T an ker, har hun slappet
T aget
i sit Legeme,
som
man gør det under saadanne
Omstændigheder.
Hun syn
ker
lidt
sammen,
Ryggen
runder sig, Hovedet hælder,
Arme og Hænder bliver liggende ledige i den Stilling, de
tilfældig har faaet.
Figuren b liver maaske derved ikke saa
plastisk skon som den ranke Fyrstindes, men den er lige
saa lin ; navnlig er Hals og B ryst herlige.
D raperiet er
lige beundringsværdigt i begge F ig u re r — se, hvorledes
det dækker Legemets Form er og dog lader dem komme
til Syne.
Det rige Sp il af F o ld e r i den staaende F ig u rs
K jo le saavel som Overgevandtets F ald minder vistnok,
ligesom Stillingen,
om den antike Pudicitia-Statue,
men
om Kop iering er der ikke T a le ; T h .s Behandling af de
paagældende Motiver er ganske fri og selvstændig og staar
i o ^
Værelse XI.