115 / 293
I I O
Værelse XII.
lægger Armen frem over hans Skulder.
F ra den anden
Side kommer Broderen til og tager mod hans Hæderskrans.
T il venstre ses Moderen og to Søstre i en sørgende
G ru pp e ;
til højre optegner Nemesis, Retfærdigheds-Gud
inden, hans heltemodige Daad.
Flodguden med Ro ret og
L ø ven bagved angiver,
at Dødsstedet er F lo ren s
ved
Floden A rno.
Midtgruppen er overordentlig smuk i .Stem
ning som i G ruppering og L in ier.
Man føler Døden sænke
sin Nat ned over den unge Mand, der med et gribende
Udtryk i Ansigtet bøjer Hovedet mod Brystet og synker
sammen.
Den venstre Haand hænger allerede ganske slap,
og den højre glider sagte ned fra Egeløvkransen, Lønnen
for Borger-Daad, som han ræ kker mod den tililende Broder,
for at han skal gemme den.
En stilfuldere S kild ring af
Overgangen fra L iv til Død findes vanskelig.
H e r : L ivet,
Broderen i sin fulde Ungdomskraft, forfærdet ilende den
døende til Hjæ lp — d e r: Døden, den sagtmodige, skønne
Engel, som med bortvendt A asyn bedrøvet slukker L iv e ts
F a k k e l;
midt imellem dem Skikkelsen,
i hvilken de to
uforsonlige Modstandere mødes og brydes. Skøn er ogsaa
Gruppen af de sørgeride, den fortvivlede Moder, der med
opløst H aar og taareløse Øjne strækker Hænderne mod
Himlen, den yngre Datter, der har kastet sig ned foran
hende og søger T rø st og Beskærmelse i hendes Skød,
medens den ældre fuld af .Sorg og Ømhed lægger Haanden
paa hendes .Skulder for at trøste hende, saa godt hun kan.
De antike D ragter nødvendiggøres vel nok af de antike
Bifigurer, Flodguden og Nemesis, men b id rager i ø vrig t til
at løfte Scenen op over det hverdagslige.
Basreliefferne,
der oprindelig v a r bestemte til at pryde de tre Sider af
den afdødes Sarkofag paa den engelske K irkeg aa rd i L i-
vorno, lovedes færdige i Løbet af et A ar, men aflevere
des først 17 A a r efter og opsattes da i den Bethmannske
Fam iliebegravelse i Frankfurt a. M.
Rel. Nr. 619
Gravmæle over Grevinde Pore
(Bag-
væggen); modeleret 1817. — Den nydelige G ruppe frem
stiller den sørgende Ægtefæ lle med den afdødes A skeurne
paa Skødet-; deres lille Søn omfavner og kysser Urnen,
medens den voksne Datter trøstende lægger Haanden paa
Faderens Skulder; denne sidste F ig u r er en Gentagelse af
den tilsvarende i det Bethmannske Gravmæ le; den b lev an
bragt efter Bestillerens udtrykkelige Forlangende.