ThovvaldsensMuseum

Korridoren.

der viser, hvad T h . kunde have ydet i den Genre, om

Tidens Smag havde haft en mere virkelighedssøgende Ret

ning.

Scenen, han skulde fremstille, har bragt ham til at

iagttage selve L ivet, som det levedes omkring ham, for at

aflure det de Fo rm er og Fænomener, han havde B rug for

.her, h v o r han skulde fremstille ret almindelige Mennesker i

en ret hverdagslig Situation og ikke Guder eller Heroer.

I hans idealistiske Gude-Produktion v a r der ikke Plads for

saadant;

kun

i Amor-Basreliefferne træffes smaa reali

stiske T ræ k lige ud af Barnelivet, og det er ikke mindst

det, der gø r dem saa indtagende.

H er i Døber-G ruppen

er der som sagt en Rigdom paa Iagttagelser.

A lle disse

Fig u re r, der sam ler sig om Johannes, er Variationer over

det ene M o tiv: at høre efter.

H v o r forskellige og hvor

karakteristiske er de ikke alle?

Saaledes hører den gamle

T v iv le r, saaledes den unge Beundrer, saaledes den vrang

villige, den betagne, den ligegyldige o. s. v . ;

saaledes

hører den unge Kvinde, og saaledes undlader de mindre

Børn at høre efter.

Ik k e i to af Figurerne er Mine, Ud

try k eller Stilling den samme, og dog er der intet søgt,

intet anstrengt at spore i nogen af dem ; tværtimod — han

kunde have g jort adskillige endnu lige saa frisk e ; der lin

des et P a r Stykker, han ikke lik B rug for, længer henne

i K o rrid o re n : en siddende Jøde og en staaende romersk

So ldat; andre i Skitseform i Skitseværelset ( X X X III) .

H vad nu de enkelte F ig u re r angaar, er D ø b e r e n s

Skikkelse vistnok den mindst tilfredsstillende.

D e r er noget

uroligt, noget udklædt over ham ved det lange, smukt

lokkede H aar, der minder om en A llongeparyk — i ældre

italienske M alerier er Helgenerne undertiden udstyrede med

en lignende H aarfylde — , det loddenkantede Kamelskind,

han har om sig, den pyntelige Muslingskal og Rørkorset

— gammeldags Attributter.

Det er for at fremhæve Døbe

ren som den vigtigste Person i Gruppen, at han har faaet

baade den smukke P a ry k og den lange Kappe, der fylder

saa godt og gør Figurens Masse stor og bred og vægtig.

Det er lidt billige Virkem idler, som T h . skulde have vraget.

Den Johannes, der staar her, minder ikke meget om Bibe

lens F'orkynder med den raabende Røst, de brændende

Ø jne og udtærede Lemmer; han siger ikke til sine I il

hørere :

Øgleunger, hvo lærte eder at fly for V red en !

han taler mildt til dem om Herrens Naade og Hvilen i