124 / 293
Korridoren.
bygningskomm issionen mente, at den kun havde Raad til
at laa G ruppen i brændt L e r.
1827 tænkte den dog paa
at rette sig efter T h .s Ønske, men da det kom til Stykket,
blev det alligevel kun til brændt L e r (Terrakotta).
Bræn
dingen udførtes i Rom.
F ru e K irk e blev indviet 1829,
men først i Efteraaret 1832 sk riv e r T h . til Kommissionen,
at G ruppen nu v a r færdig.
Den afsendtes saa næste A ar
tillige med en D el andre A rbejder af T h ., men først 1838,
da T h . ventedes hjem, blev den opstillet, og den afdækkedes
paa hans Fødselsdag den 19. Nov. i hans Nærværelse,
men uden anden Højtidelighed.
Han beregnede sig kun
4000 Specier for hele Væ rket; det v a r hans eget Udlæg.
40 A a r
efter
ombyttedes Terrakottafigurerne,
der
v a r
stærkt
forvitrede
med
—
Marmorfigurer,
som
yngre
Billedhuggere udførte efter M odellerne; man tog intet Hen
syn til T h .s Ønske om Bronzefigurer,
skønt disse baade
v a r bievne billigere og havde passet bedre for vort Klima.
Væggen optages i øvrig t af forskellige T ing . N rr.5 75 — 78
og 583 — 84, 6 smaa runde Basrelieffer, fremstiller
de 4
E van g e liste r
.
Lu kas med Oksen er i 3 Udgaver, h vo raf de to
(i G ip s) er Udkast til en Medalje for Kunstakademiet S. Lu ca
i Rom , af hvilket T h . v a r Medlem; fra Dec. 1 82 5— 28
v a r
han
Akademiets
Præsident.
De
fire
andre
(i
Marmor) fremstiller Evangelisterne, baarne mod Himlen at
de bevingede Væsener, der ifølge Ezechiels Syn er helligede
dem som Udtryk for deres Ejendommeligheder, Matthæus
af Englen, Markus af Lø ven, Lu k as af Oksen og Johannes
af Ørnen.
Det himmelvendte B lik antyder, at de er opfyldte
af Aanden fra oven, medens de nedskriver deres Evangelier.
Medaljonerne er modelerede 1833.
I en af Lukas-Medal-
j onerne ses Evangelisten malende et Madonnabillede.
Efter
Sagnet v a r Lu kas nemlig Maler, inden han blev Forkynder,
og han er derfor Kunstens Skytshelgen; S. Luca-Akade
miet er opkaldt efter ham.
N r. 211 Byste af G re v
R an tsau B reitenbu rg
(til
venstre for Døber-G ruppenj. — E t karakterfuldt Hoved af
en holstensk Godsejer, der i mange A a r v a r T h .s trofaste
Ven.
De stiftede Bekendtskab i Italien i Somren 1805,
fra hvilket A a r Bysten er.
R. kom jæ vnlig til Rom, bl. a.
1828 som Led sager for den ip aa rig e Prins F red erik (F re
derik V II) , ved hvilken Lejlighed T h . indviede ham i sine
Planer om at skænke København alle sine Væ rker.
G re v