118 / 293
Korridoren.
ikke svævende, men gaar fra det ene Sted til det andet
forbi en Meta o: en Spidsstøtte, som antyder Enden paa
Livsbanen.
O gsaa dette Relief, der udførtes i 1825, findes
i K ra k o v Domkirke.
Nr. 625 (6te P ille)
Gravmæle.
— Ligesom Relieffet
Nr. 624 (3 die Pille) fremstiller dette en Kvinde, der svæ
v e r op mod H im len ; men her stræ kker hun Armene op
efter og løfter Korset højt som i Jubel.
Hun minder om
„D a g e n “ som den anden F ig u r om „Natten“, og de er
rimeligvis gjorte paa lignende Maade som Pendanter et
P a r A a r efter de andre.
Nr. 623 (8de Pille)
Gravmæle.
— E n tæt tilhyllet,
ældre Kvinde, knælende mellem to Genier, h vo raf den ene
peger paa Tim eglasset for at angive, at T iden er udrunden,
medens den anden optegner hendes L iv s Gerninger.
Rel.
er hverken videre rigt i T anken eller fint i Udførelsen;
det sendtes i Marmor til England 1829.
Paa den modsatte Væg
fylder den store G ruppe
N rr. 59— 70
Johannes Døberens Prædiken
den meste
Plads. — Man b ø r først stille sig midt for den i D ø rfo r
dybningen og se den som Plelhed.
Egentlig skulde den
ses paa sin Plads i Gavlfeltet over Indgangen til Frue
K irke , og man b ø r heller ikke forsømme at gøre det, thi
den er
som
arkitektonisk Dekoration fortræffelig,
men
ogsaa her i Museet kan man med en Smule Fantasi bygge
den trekantede G a v l op om den, med svagt skraanende
Sider fra T opp en ned til de spidse H jø rn er, og man vil
da se, h v o r udmærket den fylder i et saaledes begrænset
Rum.
T h . havde, som allerede berørt (Side 87), 1 8 1 4— 16
beskæftiget sig med Restaurering af Gavlgrupperne fra et
Tem pel paa Æ g in a og havde lært, hvorledes en saadan
G rupp e skulde ordnes for at gøre den smukkeste Virkning.
D a Rummet er en ^ ^ —v. , maa Figurerne selvfølgelig
væ re aftagende i Højde ud mod S p id sern e ; men hvis Højde
forskellen mellem dem gøres ens,
saa at Afstanden fra
Gesimsen til Figurernes H oveder overalt er den samme,
fremkommer der en Linie-Hnsform ighed, som virk e r kede
ligt.
D erfo r har T h . fulgt Æginetergruppens Forbillede og
gjort hver anden F ig u r (eller G ruppe) et Stykke lavere
end den følgende, hvorved Linien, som Hovederne danner,
b liver bølgende, og Vekselspillet mellem Figurerne større.
Dette ses let: I Midten staar Johannes og rager op over
8