91 / 293
8 6
Værelse V II.
bag dem en ung Moder med sit Barn og en gammel Mand
støttet til sin S t a v ; K rigeren bagved løfter b eg ejstret sit
Svæ rd.
Længst til venstre staar to yngre Mænd, hvoraf
den bageste har T h .s, den forreste S ir H. L abou chéres
T ræ k .
Scenen er livlig fortalt; de forskellige T ilh ørere
lytter udmærket, hver paa sin V is ; navnlig er de to D renge
livlige. D et var om dem, at T h ., da en spekulativ T y sk e r
engang spurgte ham, hvad han egentlig havde tænkt sig
ved at anbringe dem der fremme i Forgrunden, lunt god
modig sagd e: „Aa saadanne F y re skal jo altid trænge sig
frem, hvor der er noget paa Fæ rd e .“
D ette og det fore-
gaaende R elief er modelerede
1 8 3 6 — 3 7
paa en T id, da
T h . i det hele beskæftigede sig meget med Emner fra
Iliaden i Anledning af den tidligere omtalte Bestilling paa
en A chilles-Statue til Labou chére.
At Hom er-Basrelieffet
har været bestem t til at pryde denne Statues Fod stykke
fremgaar deraf, at han har anbragt Bestilleren og sig selv
blandt T ilhørern e, ligesom han i sin T id gjorde paa E k s
emplaret af A leksander-Frisen til Grev Somm ariv a; men
mærkeligt nok har han fremstillet sig selv langt yngre, end
han paa dette Tidspunkt v a r ; han ser snarere ud til at
være
4 0
end
6 6
Aar.
Rel. Nr.
4 9 9
Hektor og Paris
(over Døren til
Væ relse V III). — O gsaa et Motiv fra Iliaden. Paris vilde
heller væ re i Helenas Kammer end ude paa Sletten, hvor
T ro ja n e re og G rækere sloges.
D erfor talte hans tapre
B roder Hektor ham engang haardt og haanligt til og fik
ham til at love, at han vilde afgøre hele Striden ved en
Tvekamp med Helenas Æ gtefæ lle Menelaos.
Tvekampen
fandt virkelig Sted, og Paris slap kun derfra med Livet,
ved at hans Beskytterinde Venus indhyllede ham i en Sky
og førte ham tilbage til Helenas duftende Kammer. Det er
Modsætningen mellem den blødagtige Kvindeven og den mandige
Helt, der har fa a e tT h . til at modelere dette R elief (
1 8 0 9
). Paris
har afført sig sine Vaaben og sidder ved Helenas Side magelig
tilbagelænet i sin S to l med den bløde frygiske Hue paa
Hovedet; H ektor staar fuldt rustet foran ham; han har
endog taget sin lange Lanse med ind i Helenas K amm er; hans
hele P ositu r: med Haanden i Siden, fremskudt B ryst og
den ene Fod paa Forhøjningen, hvor E lsk erp arret sidder,
giver ham et vel drabeligt Udseende.
Dette har T h . selv
fø lt; thi da han i
1 8 3 6 — 3 7
vilde gøre Relieffet lige saa