Værelse V.
73
Odysseus, Achilles og hans Ven Patroklos, A jax og Dio-
medes.
T rojanernes største Helt var Hektor, en Son af
Kong Priamos og B roder til Paris, den blødagtige Kvinde
ven, der kun nødig deltog i Striden. I ni A ar havde B e
lejringen varet, da der udbrød en Strid mellem Agamemnon
og Achilles, som nær var bleven skæbnesvanger for G ræ
kerne. Under et Plyndringstog i Omegnen a f T ro ja fangede
Grækerne en Del Kvinder, der fordeltes mellem Heltene.
Agamemnon fik Chryseis, en D atter af Apolios Præ st
Chryses, Achilles fik Briseis. Chryses bad Agamemnon om
at maatte faa Datteren tilbage, men Agamemnon vilde ikke
udlevere hende, og Chryses klagede da til Apollo, som
horte hans Bøn og sendte hærgende S o t til Grækernes L e jr.
Præsten Kalchas raadede da Agamemnon til at formilde
Guden ved at tilbagesende Chryseis, men Agamemnon, der
troede, at det var A chilles’ Paafund, gav kun nødtvungen
efter og forlangte til Gengæld, at Achilles skulde afstaa
Briseis til ham. Dette vilde Achilles ikke, men Agamemnon,
der var den mægtigste, sendte uden videre sine Fo lk til
A chilles’ T e lt og lod dem bortføre Briseis.
D erover blev
Achilles saa vred, at han ikke mere vilde deltage i Kampen,
men blev i sit T e lt og truede med at rejse bort. Da T r o
janerne hk Nys herom, blev de dristigere og trængte frem
lige til Grækernes Skibe. I deres Nød søgte nu de andre
græske F y rster at formilde Achilles og overtale ham til
atter at tage Del i Kampen, men alt, hvad de opnaaede,
var, at han laante Vennen Patroklos sin Rustning, ved S y
net af hvilken T ro jan ern e skrækslagne plejede at fly. Det
viste sig ogsaa denne Gang, men i sin Kampiver forfulgte
Patroklos T ro jan ern e længer, end han skulde, og saa an
greb Hektor ham og fældede ham med sit Spyd. Da Achilles
hørte dette, blev han rasende og svor, at nu skulde Hektor
dø. Han stormede frem under Minervas Beskyttelse, fandt
Hektor, forfulgte ham tre Gange rundt om T ro ja s Mure og
gennemborede ham sluttelig med sit Spyd.
L ig et bandt
han til sin Vogn og slæbte det med tilbage til L ejren, hvor
det blev liggende i Støvet, prisgivet for Hundene.
Da
ynkedes Guderne, og medens en af dem indgav Priamos den
T ank e at drage til Achilles og bede om Sønnens L ig , gød en
anden Mildhed i A chilles’ Sjæ l.
Priamos kom om Natten
til Grækernes L e jr kun fulgt af en T jen er, kastede sig for
A chilles’ Fødder, og idet han erindrede ham om hans egen