74 / 293
Værelse IV.
69
rende drager gennem Verden og spreder Lykke og Kultur,
hvor han kommer.
Men fra Praksiteles’ T id (Midten af
4
de A arh .”f. K r.) trænger en anden Bacchus-Type sig frem
og bliver snart eneraadende, nemlig den nydelseslystne
Yngling, hvis Skonhed er halv mandlig, halv kvindelig i
sin K arakter, en yppig udviklet Drømmer, hensunken i
vage Længsler, uden Energi i Bevægelser, uden T anke paa
Handling og Daad.
Paa Kvindevis falder hans Haar i
L o kk er ned over Skuldrene, om Plovedet har han et gyl
dent Pandebaand eller en Krans af Vinlov eller Vedbend;
hans T ræ k er en Kvindes, hans B ryst er blødt og fyldigt,
hans Muskulatur slap.
Han
ligger
gerne
henstrakt paa L e je t
med Vinkanden og
den
baandprydede
Thyrsosstav ved S i
den, drømmende eller
legende med et af
sine Yndlingsdyr, L ø
ven, Panteren, Buk
ken.
Denne T yp e
har T h . benyttet i
sit Basrelief,
hvis
Motiv han i øvrigt
har hentet fra en
antik Gemme (skaaren Sten), som han havde faaet efter
Maleren Asmus Carstens, der selv har gengivet Scenen
i et Maleri, som lindes i Nationalgalleriet.
T h . har om
trent kopieret Gemmen i sit Basrelief. Bacchus hviler paa
et over Klippen udbredt Bukkeskind og støtter med den
ene Plaand Skaalen, som Amor begæ rlig tømmer.
En
Panter slikker D raaberne af Vinkanden, som Bacchus holder
i den anden Haand. Udtrykket i hans Ansigt med de bløde,
ganske kvindelige T ræ k er drømmende og næsten ve
modigt.
I en lidt omarbejdet Skikkelse med nicheformet
Ramme lindes Basrelieffet i Værelse X .