72 / 293
Værelse IV.
6 7
L e r (spids i den ene Ende for at kunne stikkes fast i
Jorden).
Dette B asrelief kaldes undertiden „E fteraaret“,
det andet „Som ren“.
Som „V interen“ betegnes saa det
lige overfor siddende „Amor hos Anakreon“ ; men „Fo r-
a a re t“ mangler, hvis man ikke vil tage „Amor hos B acchu s“
— Vinen, der gyder nyt L iv i Kærligheden — som saa-
dant.
T h . har modeleret
4
andre Basrelieffer af de fire
Aarstider eller de lire Livets Aldre (se Værelse X IX ), hvori
det sindbilledlige er langt klarere udtrykt.
Rel. Nr.
4 1 4
Amor hos Anakreon.
—- E t af de
anakreontiske Smaadigte fortæller, hvorledes den gamle
D igter en Nat laa og sov sødelig, da det bankede paa
hans D ø r og en Barnestemme ynkelig bad ham om at
lukke op.
Det
gjorde han og saa
da en dejlig, nøgen
D reng staa der
ude vaad af R e g
nen og forkom
men
af
Kulde.
Han ynkedes over
ham, tog ham ind
og
tændte
en
Ild for ham, at
han
h
kunde varme
og
tørre
sig.
Drengen
havde
Pil og Bue, men
Anakreon mente, at han vel ikke kunde gøre synderlig
Fortræd dermed. Men da Drengen havde faaet tørret dem,
tog han Pilen og skød den i H jertet paa den gamle D ig
ter.
„D er har du det for din U lejlighed,“ sagde han
skadefro, „og glem saa ikke A m o r!“
Anakreon b eb rej
dede ham hans Ondskab og Utaknemmelighed, men han
svarede blot :
„Stakkels F y r, min Bue fejler virkelig ikke
noget, men det kan man nok ikke sige om dit H jerte.“ —
Det er denne Scen e T h . har gengivet i Basrelieffet paa en
Maade, der i lige Grad godtgør hans poetiske Sans og
plastiske Evne.
Den gamle D igter, der sidder paa sin
Løjbænk, har taget Drengen hen til sig og tørrer ham om-
hyggelig af med et Skind, imedens han snakker venligt og