KøbenhavnsGamleKirker

derende Ungdoms store Nytte, baade i Kirken, Biblioteket og Ob

servatoriet, og til vort Fædernelands Berømmelse hos andre Na

tioner«. Foreløbig maatte alt dog udsættes, men da Svenskekrigene

var sluttede, fik nogle Lensmænd, som ikke havde indsendt den

forlangte Hjælp, paany en Skrivelse herom, og dermed synes Sagen

at være endt.

Indtil Trinitatis Kirke blev indviet, vedblev Regenskirken at

være den almindelige Studenterkirke, men derefter blev den nedlagt

som saadan og kun brugt til Regensalumnernes Morgen- og Aften

andagt. I sin første Tid var Trinitatis Kirke da kun bestemt for den

studerende Ungdom, og Kirkens første Præst blev den tidligere Re-

genspræst Mester Jens Justesen Bjerre. Han var, har man sagt, i høj

Grad en Troens Mand, der med ualmindelig Alvor og indtræn

gende Kraft forkyndte Ordet. Dette gav vel Anledning til, at han

flere Gange blev udsat for raa Forulempelser i sin Gerning. Saaledes

har man bevaret en Forpligtelse fra en Student, Kjeld Olsen Lønne,

som i 1654 af »noget sit Sinds Forstyrrelse groveligen havde forset

sig i Regenskirken imod sin Sjælesørger og Sognepræst, hæderlig og

højlærd Mand, MesterJens Jostsen«. Studenten tilstod, at han havde

»ladet en stor Mursten nedfalde fra sin Haand paa Præstens bare

Hoved, da Tjenesten var endt, og han gik ud af Kirken, baade til

Hovedets og det ganske Legemes store Forsvækkelse«. For denne

»ufornuftige Forseelse« var Studenten blevet straffet af Universite

tets Rektor og Professorer med Indsættelse i Fængslet under Kon

sistorium og siden i Pesthuset. Han bad da først den gode Mand

Mester Jens, som han uden al given Aarsag havde læderet, om For

ladelse og lovede derefter, at han vilde for Fremtiden forholde sig

i Guds sande Frygt og en kristelig Omgængelse mod alle og enhver,

at hverken hans Øvrighed eller Sognepræsten eller nogen anden

skulde kunne klage over ham i nogen Maade. Skulde han forse sig

1 2 0