122 / 316
lem to murede Cylindre. Mesteren for »Kockenborg«, som dette
Udenværk hed, var forøvrigt ingen ringere end Hans Steenwinkel
den ældre, Frederik den Andens, Tycho Brahes og Christian den
Fjerdes berømte Bygmester, og Stamfader til- den betydelige Kunst
nerslægt i det 17. Aarhundrede.
Opførelsen af Rundetaarn stod ikke længe paa. I Marts Maaned
1639 havde Murermesteren Jørgen Schiffel givet sit Overslag over
Omkostningerne, og skønt der synes at have været en Standsning
i Arbejdet, — Kongen skrev i hvert Fald i Juni 1640 til Statholde
ren, at han, naar der blev Raad til Mursten, skulde tilholde de Høj
lærde »at bygge paa det Taarn ved Regensen« — var Værket dog
færdigt allerede i 1642. Det »meget vide berømmelige Taarn, som
er kunsteligt og kosteligt opmuret, er i sin Højhed 60 sjællandske
Alen og i sin Opgang saa slet og jævn, at man kan baade age
og ride derop«, fortæller en samtidig Beretning, »og foroven er
det beprydet med et meget kunstigt og net Jerngitterværk, som
mange ypperlige og fremmede Nationers Folk, som ankommer til
København, kan se og beskue med stor Forundring og Lyst«. Efter
tiden kan ubetinget slutte sig til denne Vurdering og den Dag i Dag
beundre den Kunstfærdighed og Opfindsomhed, hvormed Christian
den Fjerdes Kunstsmed, Caspar Finke, har vidst at variere de 54
Felter, hvoraf Smedejernsrækværket bestaar. Indenfor hans over
legent dygtige Virksomhed betegner det nok Højdepunktet.
Paa et Billede af Rundetaarn fra 1646 ser man, at Kirkens Mure
paa dette Tidspunkt var ført ret højt op, men at Biblioteksstokvær
ket og Taget endnu manglede, og det stemmer med, at der i det
følgende Aar udgik en Række Breve til Lensmændene paa Sjælland,
Laaland, Falster, Fyen og Langeland om, at de snarest, og senest
inden Pinse, skulde indsende den halve Part af Kirkernes Behold
ning til »Regenskirkens Færdiggørelse«. Brevene synes dog ikke at
118