117 / 316
Søndag den 25. Oktober 1635 blev Regenskirken indviet i Kongens
og Hoffets Nærværelse, men kun eet Aar efter var man klar over, at
den var for lille til at være »Studenternes ordinarie Sognekirke«, og
i 1637 blev Grunden lagt til Trinitatis Kirke.
Paa en Lysekrone, som fandtes i Kirken før Branden 1728, for
talte en Indskrift paa Dansk og Tysk, at »Anno 1637 den 7. Juli er
den første Sten lagt her til Kirken under Taarnet af Mester Jørgen
Scheffel Murmester fra Bern«, og at »Anno 1651 den 7. Juli er den
sidste Sten i denne Hvælving lagt af Mester Anders Frech, Murme
ster«. »Gud, den hellige Trefoldighed til Ære og denne Kirke til
Prydelse har Andreas Frech fra Breslau i Schlesien foræret denne
Krone til Guds Ære med sine kære Hustruer Bole Pedersdatter og
salig Anna Pedersdatter, hvem Gud Herren være naadig. Anno
1654«. Og ved Indgangen til Rundetaarn sidder to Indskrifttavler,
som paa Latin beretter følgende om Bygningens Begyndelse og
Fuldendelse: »Viet den sande treenige Gud er det hellige Tempel,
som du ser, Fremmede, Musernes ærværdige Bolig, Matematiker
nes Udkig. Ved Grundlæggerens Gavmildhed, ved Arkitekters og
Haandværkeres Indsigt og Snille kappes det i Storartethed med de
gamles. Det er grundlagt af Christian den Fjerde, Danmarks og
Norges Konge, glorværdig Ihukommelse, skænket vor Jord som et
ærværdigt Overhoved, men nu opløftet til Himlen. Til den aller
højeste Treenighed viede han dette Sted, idet han selv med egen
Haand nedlagde den første Sten til den kongelige Bygning i Aaret
efter Ghristi Byrd 1637, den 7. Juli«. »Hvad den højstberømmelige,
nu salige Konge Christian den Fjerde grundlagde med from Om
sorg, nemlig dette tre-dobbelte Monument, et Tempel for den hel
lige Treenighed, et kongeligt Bibliotek, og en Stjerneborg af vid
underligt Arbejde, det har nu den ærværdige Danmarks og Norges
Konge Frederik den Tredie fuldført og indviet. Lad det blive Sæde
“ 3
15