![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0118.jpg)
for Studier til den almene Nytte. Gud give det maa blive til Be
rømmelse, Lykke og Held«.
Men foruden disse knappe Beretninger er der bevaret en Række
Skrivelser, som sætter os i Stand til at følge Arbejdets Gang i det
enkelte. Det begyndte med, at Christian den Fjerde den 17. April
1637 egenhændigt skrev til Rentemesteren, at tohundrede Mand af
Holmens Folk, Arkeliet og Soldater, den følgende Dag skulde tage
Taget af de Huse og Boder, som fandtes paa den Plads, hvor den
nye Kirke skulde staa, tværs for Regensen. I Løbet af Sommeren
maa Grunden derefter være ryddet, for i November Maaned hk
Universitetet og Roskilde Domkapitel Breve om at lade deres Bøn
der opbryde de flest mulige Sten i Københavns Nærhed til Taar-
nets Fornødenhed paa den nye Kirke, og et bevaret Regnskab viser,
at Professorernes Bønder i Tune, Ramsø, Sømme og Voldborg Her
reder har arbejdet med at grave Sten løs i Dagene nærmest før Jul
1637. Kongen selv har med største Interesse fulgt ogsaa denne Del
af Værket, thi i Januar 1638, da han opholdt sig i Kolding, befalede
han sin Kansler Christian Friis at skrive til Universitetets Professo
rer, at deres Tjenere jo havde faaet Ordre til at age Sten til Studen
ternes Kirketaarn og til den nye Studenterkirke, og at Professorerne
skulde holde deres Undergivne til at gøre det nu, »medens det er
godt Føre«. Tilsyneladende er det kun en ringe Ting, Kongen her
beskæftiger sig med, men den viser i Virkeligheden hans Omtanke
og praktiske Sans, idet Vejene har været saa slette, at de tunge
Stenlæs kun kunde komme frem, naar Frosten havde gjort de op
blødte og dyndede Steder haarde og farbare.
Det har drejet sig om anselige Mængder af Marksten, som paa
denne Maade er blevet skaffet til Kirken, thi i det følgende Aar kræ
vede Murmesteren foruden de Sten, som allerede var samlede, yder
ligere 600 Læs store Sten (hvert Læs paa to Sten og hver Sten saa
1 1 4