Previous Page  286 / 316 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 286 / 316 Next Page
Page Background

Udsmykning. Endelig den 19. August 1894 blev Kirken taget i

Brug, efter at Tietgen forinden den egentlige Indvielse fandt Sted

havde talt i »sit eget Hus« og gjort Rede for Bygningens Historie.

Ud mod Bredgade stod Ruinen omtrent i Højde med den nu­

værende Gesims, hvorimod Murene til den anden Side kun var

rejst til en 7— 8 Alen. Alt herover er altsaa nyt, men tillige er saa

godt som alle Vinduesindfatninger omhugget eller nye, Portalerne

og Dørene er ligeledes nye og i det Indre er Halvdelen af de tolv

store Marmorsøjler under Pulpituret opført af nyt. Kirken er i sin

nuværende Skikkelse skabt af Professor F. Meldahl, og opført i

Barokstil nærmest efter romerske Forbilleder. Paa Underdelens Ba­

lustrade er der anbragt Zinkstatuer a f »18 Repræsentanter for den

christne Kirkes Historie« nemlig: Moses, Elias, Johannes Døbe­

ren, Peter, Paulus, Polykarp, Irenæus, Athanasius, Ghrysostomus,

Ambrosius, Augustin, Benedikt af Nurcia, Gregor den Store, Bern­

hard af Clairvaux, Wicliff, Johan Huss, Euther, medens der paa

Fodstykker i Kirkens Indhegning er eller bliver opsat Statuer af

den danske Menigheds Førere fra Ansgar til Grundtvig.

Den indre Udsmykning og Inventaret er ogsaa ganske nyt eller

kommet til Kirken i den nyeste Tid. Saaledes skyldes Alteret, en

Søjlestilling af marmormalet Træ, der rejser sig foran et Vindu

med blaat Glas, og Prædikestolen, der staar ved Korets Skranke,

og ligeledes er af marmoreret Træ, Billedhugger H. G. Petersen og

Arkitekterne Thonning og Garde. Den ene Døbefont, som nu ikke

bruges, er en Broncegruppe af Stephan Sinding, medens den anden,

af Marmor, er af Joakim Skovgaard.

Alterkarrene er skænket af Tietgens Venner i Menigheden ved

hans Sølvbryllup, medens Alterstagerne dels er af gammelt italiensk

Broncearbejde dels er moderne dansk Sølvsmedekunst, og Alter­

bibelen i emailleret Bind er udført og skænket af A. Dragsted.

2 8 2