KøbenhavnsGamleKirker

Opgaver (Christiansborg Slot og Domhuset) hindrede ham i Ar

bejdet. I det 19. Aarhundrede blev der efterhaanden fremsat For

slag om enten at indrette Ruinen til Koncertlokale eller til Museum

for Thorvaldsens Arbejder, eller nedbryde den og paa dens Plads

bygge en Basilika, af Størrelse som Frue Kirke, fordi en rund Kirke

vilde være uheldig i akustisk Henseende. Og endelig var der en

Dattersøn af Harsdorff, som foreslog, at Bedstefaderens Projekt blev

gennemført, at det gamle Navn Frederikskirken atter blev optaget,

men nu knyttet til Grundlovens Giver, idet der paa Gavlen blev

anbragt en Indskrift omtrent saalydende: »Gud, vor Fader i

Ghristo Jesu, helliget. A f Folkets Tak for Frederik V II , Enevolds

kongen, hvis Styrke var Folkets Kærlighed, hvis Kærligheds Gave

er Folkets Styrke.«

Den 1. Juli 1874 købte C. F. Tietgen Marmorkirken og Pladsen

med det Formaal at bygge Kirken færdig som Hjemsted for den

grundtvigske Menighed — som han og hans Hustru tidligt havde

sluttet sig til — men først da Rigsretssagen, som var anlagt mod

Finansminister Krieger i Anledning af Salget, var endt med Fri

kendelse, kunde Arbejdet begynde i 1877— 78 med de nødven

dige Nedbrydninger. Oprindelig var det Meningen, at Kirken

skulde være færdig til Grundtvigs Hundredaarsdag 1883, men Ar-

det blev mere langvarigt og bekosteligt end beregnet. Ialt ko

stede Bygningen Tietgen henved i 1/2 Million Kr. Ved Privatban

kens Fest 1882 skænkede Tietgens Medarbejdere ham Korset til

Kirkens Kuppel, og ved Vennemødet det følgende Aar blev det

indviet, samtidig med at Grundtvigs Enke skænkede den syvarmede

Guldstage. En privat Indsamling af gammelt Kobbertøj skaffede

det nødvendige Materiale til Kuplens Kobberdækning, Etatsraad

Bornholt bekostede Forgyldningen og Bankdirektør Levy indsam

lede blandt den københavnske Handelsstand et Fond til Kirkens

2 8 0