![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0284.jpg)
Opgaver (Christiansborg Slot og Domhuset) hindrede ham i Ar
bejdet. I det 19. Aarhundrede blev der efterhaanden fremsat For
slag om enten at indrette Ruinen til Koncertlokale eller til Museum
for Thorvaldsens Arbejder, eller nedbryde den og paa dens Plads
bygge en Basilika, af Størrelse som Frue Kirke, fordi en rund Kirke
vilde være uheldig i akustisk Henseende. Og endelig var der en
Dattersøn af Harsdorff, som foreslog, at Bedstefaderens Projekt blev
gennemført, at det gamle Navn Frederikskirken atter blev optaget,
men nu knyttet til Grundlovens Giver, idet der paa Gavlen blev
anbragt en Indskrift omtrent saalydende: »Gud, vor Fader i
Ghristo Jesu, helliget. A f Folkets Tak for Frederik V II , Enevolds
kongen, hvis Styrke var Folkets Kærlighed, hvis Kærligheds Gave
er Folkets Styrke.«
Den 1. Juli 1874 købte C. F. Tietgen Marmorkirken og Pladsen
med det Formaal at bygge Kirken færdig som Hjemsted for den
grundtvigske Menighed — som han og hans Hustru tidligt havde
sluttet sig til — men først da Rigsretssagen, som var anlagt mod
Finansminister Krieger i Anledning af Salget, var endt med Fri
kendelse, kunde Arbejdet begynde i 1877— 78 med de nødven
dige Nedbrydninger. Oprindelig var det Meningen, at Kirken
skulde være færdig til Grundtvigs Hundredaarsdag 1883, men Ar-
det blev mere langvarigt og bekosteligt end beregnet. Ialt ko
stede Bygningen Tietgen henved i 1/2 Million Kr. Ved Privatban
kens Fest 1882 skænkede Tietgens Medarbejdere ham Korset til
Kirkens Kuppel, og ved Vennemødet det følgende Aar blev det
indviet, samtidig med at Grundtvigs Enke skænkede den syvarmede
Guldstage. En privat Indsamling af gammelt Kobbertøj skaffede
det nødvendige Materiale til Kuplens Kobberdækning, Etatsraad
Bornholt bekostede Forgyldningen og Bankdirektør Levy indsam
lede blandt den københavnske Handelsstand et Fond til Kirkens
2 8 0