![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0280.jpg)
Maaned af sit Liv skabte Eigtved et helt nyt Projekt, som vel blev
godkendt, men ikke blev ført ud i Virkeligheden. Samme Skæbne
havde et Udkast af Lauritz Thurah, der efter Eigtveds Død paa
Kongens Opfordring vendte tilbage til Hovedstaden i Sommeren
1754
°g som i
Projekt udelod de to Sidetaarne og vilde gøre
Kuplen 60 Alen bred (den nuværende er 48), det vil sige, at den
vilde blive den største i Europa. Han forestod midlertidigt Bygge
arbejdet, indtil den indkaldte franske Arkitekt Jardin fra 1. April
1756 blev ansat som Kirkens Bygmester.
Jardin udarbejdede flere Planer i nyklassisk Stil og fik i Juni 1756
Kongens Godkendelse ikke blot af Opstalten til Kirken men ogsaa
af, at man i Stedet for at anvende de oprindelige vedtagne Bygge
emner skulde opføre Kirken af Blokke af norsk Marmor. Allerede
i 1752 havde en Kommission været nedsat for at undersøge, om
ikke det norske Marmor fra et nyfundet Brud i det Søndenfjældske
var »zirligere, bedre, menagerligere i Arbejdsløn, fornemlig dura-
blere« end den norske Sandsten til Kirkens udvendige Beklædning,
og i Marts 1753 havde man, ogsaa af merkantiliske Grunde, ved
taget Forandringen med Hensyn til Materialet. Trods alle sagkyn
diges Protest mod den skæbnesvangre Beslutning fastholdt Frederik
den Femte i en ny Resolution 1758, at Kirken skulde bygges af Mar
morblokke fra Norge, men det vilde sige, at man i Stedet for en Ud
gift af 23 Rdl. pr. Kubikfavn Murværk maatte betale 171 Rdl. for
en Kubikfavn norsk Marmor. Naar man imidlertid til dette Bygge
foretagende kun havde afsat en Sum af 40,000 Rdl. om Aaret, be
tød den sidste Forandring i Virkeligheden et Dødsstød for hele
Værket, selvom man i nogle Aar vedblev at holde Arbejdet i Gang.
Først i 1760 begyndte Murene at rejse sig overjorden, og da man,
ved Struensees Resolution af 9. Nov. 1770, standsede Opførelsen,
var man efter tyve Aars Arbejde og med en Udgift af 800,000 Rdl.
2 7 6