KøbenhavnsGamleKirker

skellige Planer fremme om Anvendelsen af de staaende Mure. A l

lerede i 1773 var det paa Tale, at Stadsbygmester G. E. Rosenberg,

Jardins Elev og Konduktør, skulde fuldende Kirken, uden at det

dog blev til noget. En Snes Aar senere syntes Virkeliggørelsen nær

mere, thi da Set. Nicolai Kirke var brændt i 1795, foreslog Akade

miet, at man i Stedet for at genopføre den gjorde Marmorkirken

færdig, og i det følgende Aar opfordrede Finanskollegiet da G. F.

Harsdorff til at udarbejde en ny og enklere Plan til Kirkens Fuld

førelse. Han fik derved Lejlighed til at genoptage sin Ungdoms

Tanker om Kirkebygning og arbejdede i sine sidste Aar næsten

uafladelig med Projektet. Han sagde selv herom, at han vilde skabe

et Tempel, Nationen værdigt, men under Iagttagelse af den stren

geste Økonomi; den yderste Simplicitet skulde herske overalt og

ingen overflødige eller kostbare Forsiringer skulde pryde Byg

ningen. Havde Arbejdet nogen Fortjeneste, var det i Forholdene

og i Delenes Harmoni med Helheden. Da Planen havde saa meget

tilfælles med det romerske Pantheon, havde han under Komposi

tionen stedse haft dette »Alderdommens Mesterværk« i Tankerne

og udelod derfor den afJardin paatænkte Portika mod St. Kongens

gade, den indvendige Kolonnade og begge Taarnene. A t det

ikke var nødvendigt at have Taarne paa Kirken, motiverede han

saaledes: »Førend Urenes Opfindelse var Klokker meget nød

vendige for at tilkendegive Tiden, naar Menigheden skulde samles,

men nu da saa at sige enhver har Ur i Lommen, da der findes

Stueure i alle Huse, ej at tale om de offentlige Taarnure, forekom

mer de mig at være overflødige. Katolikkerne har beholdt dem af

Overtro, Protestanterne af Vane. Jeg er derfor af den underdanige

Formening, at der ingen Klokker burde være i Frederikskirken«.

Finanskollegiet satte Byggesummen til 250,000 Rdl. og affattede

i Januar 1799 en Forestilling til Kongen, som mundtlig skal have

2 7 8