70 / 316
passer til det foreliggende, og fordi denne efter sin Stil maa være
et Par Menneskealdre yngre end Griffenfeldts Tid. Ogsaa et Alter
klæde, som han gav i 1674, er siden forsvundet. Derimod er der
bevaret et lidt ældre Alterklæde af rødt Fløjl med to borgerlige
Vaaben, et Timeglas og et Hjerte, og Bogstaverne G H S og M D D
1665, vistnok fra Nicolai Kirke, og et noget yngre af lilla Fløjl med
Kirkens Symbol, Helligaandsduen, omgivet af en Sol og dateret
1701. Endelig er det Klæde, der til daglig sidder paa Alteret, for
synet med Aarstallene 1752 og 1924, Aarene for dets Tilkomst og
Istandsættelse.
Som Erstatning for det ødelagte Inventar skænkede Kongen i
1
73
° —
3
1 Alteret og Prædikestolen fra Københavns Slotskirke. Kun
faa Aar i Forvejen var de to Stykker blevet bekostet hertil, da Fre
derik den Fjerde i 1720’erne lod det gamle Slot ombygge, men umid
delbart efter sin Tronbestigelse besluttede Christian den Sjette at
bygge en helt ny Kongebolig, hvor ogsaa Kirken skulde udstyres
af nyt.
Prædikestolen, der siden hen er fjernet og kun for nogle enkelte
Deles Vedkommende er blevet bevaret paa Folkemuseet, var af
Træ, men rigt udskaaret og »ellers malet efter Marmor-Art, der
ligner den, hvoraf Alteret er forfærdiget.« Helt passede den ikke
til sin nye Plads, og Billedhugger Friderich Ehbisch, som var Mester
for den, maatte derfor forandre noget af Billedhugger- og Snedker
arbejdet, men satte ogsaa, som rimeligt var, den kongelige Givers
Navnetræk paa den.
Altertavlen er derimod stadig Korets fornemste Udsmykning.
Den er fremgaaet af et Samarbejde mellem de to Billedhuggere
Diderich Gercken og Justus Wiedewelt, saaledes at Indramningen
og Opbygningen skyldes Gercken, medens Wiedewelt har skabt
Figurprydelserne. Tavlens Skema er tydeligt paavirket af Vor Frel-
6 6