72 / 316
som en Niche ved, at de to flankerende, korintiske Søjler er stillet
skraat frem foran Yderpilastrene. Materialet er Marmor »og me
stendels af den norske«, med vekslende Farver, medens Figurerne
er hvide. Under Storfeltet er indsat et Relief af Nadverens Indstif
telse og under hver af de to Sidefigurer Relieffer af en Kvinde, der
knæler foran et Alter og af en Kvinde med Bog og Kors. Det var imid
lertid ikke hele Altertavlen, Kongen skænkede, thi »de to fritstaa-
ende Marmorstøtter og de fire Billeder af hvid Marmor, hvoraf to
stod ved Siden af Støtterne og de to ovenover dem«, blev foreløbig
holdt tilbage for at anvendes i den nye Slotskirke, og Helligaands-
kirken maatte derfor lade Gibseren Carl Heinrich Brenno forfær
dige to mindre Søjler af Gibsmarmor eller Marmore finto, »som
seer den oprigtige Marmor temmelig liig« og to Billeder, anbragte
derover, af Kærlighed og Haab eller som han selv kalder dem sin i
Kvittering: »das Verlangen« og »die Vorsicht Gottes.« I 1747
skænkede Frederik den Femte imidlertid baade »de to prægtige
Marmorstøtter og de dertil hørende to skønne fritstaaende og to
siddende Billeder i naturlig Størrelse af hvid italiensk Marmor«,
som hørte til Tavlen, og det førte naturligvis med sig, at de Bren-
no’ske Erstatninger blev kasserede. Altertavlen havde dermed vun
det sin oprindelige Skikkelse, men det forklarer ogsaa, at den i sit
Topstykke under Frederik den Fjerdes Brystbillede og Navnetræk,
har baade Christian den Sjettes og hans Efterfølgers Monogrammer.
Til Kirken udførte Gercken desuden andet paakrævet Stenhug
gerarbejde. Saaledes blev de to Portaler istandsat, hvorfor man og
saa øverst i Vaabenhusgavlen finder indsat Christian den Sjettes
Monogram, og i Stedet for den gamle ødelagte Font gjorde han en
ny af Bremersten, for hvilket Stykke han fik 32 Rigsdaler. Ogsaa
Stolestader og Pulpiturer, blandt hvilke »det blaa Pulpitur« var
opsat af Korfits Ulfeld 1643, var blevet ødelagt og maatte erstattes
6 8