KøbenhavnsGamleKirker

af nyt, og et Konsortium af seks af Stadens Snedkere paatog sig at

forfærdige »96 Ege Stole med tilhørende Døre, Bistøder, Bænke,

Bagbrædder og Fodskamler«. Klokkerne maatte ligeledes anskaffes,

men da der var to Klokkestøbere i Byen, sluttede man Kontrakt

med dem begge og fordelte Arbejdet ligeligt imellem dem. For at

man kunde være sikker paa, at Klokkerne var forsvarligt støbt,

blev der afholdt en Prøveringning med dem, otte Timer med hver

i tre Dage, og baade de to Klokker, som Heinrich Tessin var Mester

for og de to andre, som skyldtes Johan Barthold Holtzmann, be

stod Prøven. Nu er kun den ene af disse fire Klokker bevaret i sin

oprindelige Skikkelse, medens de tre andre er blevet omstøbt i

Føbet af Sommeren 1931.

A f Fysekroner stammer Flertallet fra den sidste Istandsættelse,

men to er dog kommet til Kirken i ældre Tid, og navnlig den, der

hænger i Koret, er et kunstfærdigt og interessant Stykke, som baade

i Udstyr og Indretning er ganske afvigende fra de almindelige T y 

per. Den store Hængekugle og de to Sæt Fysearme, hvert Sæt med

seks Arme, er beslaaet med Sølv, paa tre af Prydbøjlerne .sidder

messingstøbte Centaurfigurer med Musikinstrumenter, og Topfi

guren dannes af en Kugle, der skal forestille Jordkloden. Den er

omgivet af en Krone, indenfor hvilken der er anbragt det gammel

kendte Symbol for Kristi Offerdød — Pelikanen, der nærer sine

Unger med sit eget Blod — og et Dobbeltkors med en rød Granat.

Mærkeligst er dog, at der i Hængekuglen er indrettet et Urværk,

hvis Skive sidder paa Kuglens Underside. Indskriften fortæller, at

»Gud til Ære, Hellig Geistes Kirke til Prydelse, er denne Fysse-

Crone foræret af Christian Drewitz, Borger og Bager her i Staden

og hans Hustru Birgitte Suur den 16. Januarij Ao. 1750«, men efter

sin hele Form maa Kronen være mindst et Hundredaar ældre. Man

har derfor formodet, at den er identisk med den Fysekrone, som

7 0