120 / 229
E G I L S K A L L
i kortmapperne. Ingen af disse anbringelsesmåder kunne accep
teres, den sidstnævnte navnlig ikke, da der derved gøres unatur
lig vold på papiret. Det var klart, at der kun kunne være tale om
at anbringe kortene udstrakt, enten vandret eller lodret. Plads
forholdene forbød den vandrette anbringelse, hvis man ikke skulle
gribe til en så radikal løsning som at skære kortene i mindre styk
ker. De måtte følgelig hænges op. Da imidlertid lys af en hvilken-
somhelst bølgelængde skader papir, idet lyset fremskynder oxyde
ringen af papirets cellulose, hvorved det mørkfarves og bliver skørt,
var det ikke ligegyldigt, hvor ophængningen skete, hvis man ville
bestræbe sig for at bevare kortene længst muligt. Det ideelle sted
ville være i et lokale, der var rimeligt sikret mod brand og ikke
havde vinduer. Stedet fandtes umiddelbart ved siden af lokalet
med kortskabene og blev ved rådhusforvaltningens velvilje over
ladt arkivet. Der blev i loftet anbragt gardinskinner, hvorpå kor
tene blev således ophængt, at man kan trække eet ud ad gangen, når
det skal studeres. Kortene kan iøvrigt om nødvendigt let nedtages.
Efter at samlingen var flyttet, tog man fat på at omregistrere
den, da den gamle registratur på sedler ikke fandtes fyldestgøren
de, bl.a. fordi der deri opereredes med mapper, der ikke kunne
finde plads i de nye skabe. Den gamle opdeling ændredes stort
set ikke, da den fandtes praktisk. Der blev trykt kartotekkort i
A5-format, hvorpå der opførtes for det første kortets eller tegnin
gens signatur (romertal og litra) og årstal. Derunder følger plads
til en almindelig beskrivelse, dernæst noteres målestokken samt
størrelsen af kortet i cm, idet dog marginer ikke medregnes. Første
tal angiver bredden, andet tal højden. Der findes yderligere plads
til at opføre kartograf, udgiver, udførelsesmåde og plads til even
tuelle notater om, hvorfra kortet stammer. Når et kort er registre
ret, påføres det et stempel, der angiver, at det tilhører Stadsarki
vets kort- og tegningssamling.
118