115 / 229
O M K Ø B E N H A V N S S T A D S A R K I V S K O R T S A M L I N G
skåret (således at de kan ligge i AO skuffer) og eventuelle an
mærkninger, der stod i randen, er overført. Helt i tidens ånd kvit
terede kaptajn Krack for pengene, som han havde udlagt til den
anonyme tegner, så det har ikke ad denne vej vist sig muligt at
opklare, hvem han var. Det vil måske være meget godt, om han
forbliver anonym, for nok er kopierne en fryd for øjet, men teg
neren har tydeligvis haft vanskeligt ved at læse originalernes tek
ster, og har i mange tilfælde gengivet bogstaver forkert, undertiden
endda ganske ulæseligt. En nutidig forsker vil utvivlsomt opsøge
originalerne, og vil i nødsfald foretrække en teknisk ringere, men
mere sandfærdig fotografisk kopi. Men man kan naturligvis
komme i den situation, at en original forsvinder eller bliver øde
lagt, og i så fald vil de i Stadsarkivet opbevarede kopier trods
alle mangler få værdi.
Inden sin død i 1896 havde Oluf Nielsen fremsat sine ønsker
om, hvorledes rådstuearkivet skulle indrettes i det nye rådhus til
dettes arkitekt, Martin Nyrop,14 men det blev den nye rådstue
arkivar, dr. Villads Christensen, der i 1902 flyttede ind i de ny
indrettede lokaler. Kortsamlingen fandt plads i en af de to læse
stuer (nu kontor) i et stort træskab med 1 m brede udtrækkelige
tremmehylder. Dette skab har formentlig tidligt, måske allerede
helt fra begyndelsen, vist sig at være for lille, for der findes rundt
om i arkivets magasiner indrettet et antal ret dybe skabe og reoler,
der i nødsfald kan rumme kortmapper, og som også indtil 1967
har gjort det. Så tidligt som i 1897 udarbejdede Villads Christen
sen en kortregistratur i bogform med otte inddelinger, nemlig:
I København, II Christianshavn og Amager, I I I Forstæder, uden
bys jorder og nærmeste omegn, IV Bistrup gods, V Københavns
amt, V I Øvrige land, V I I Udlandet, og som en gruppe for sig den
tidligere nævnte bog: V I I I Borgmester Herslebs kortsamling.
I Villads Christensens tid voksede kortsamlingen stærkt. I 1898
s
113