O M K Ø B E N H A V N S S T A D S A R K I V S K O R T S A M L I N G
Ved afleveringen af tegningerne modtog arkivet også general
major Rasmus Krags forslag fra 1823 til slagterboder i nygotisk
stil. De er tegnet af I. P. Blom og minder i mistænkelig grad om
Mallings forslag fra 18 10 . De gik ud på, at der skulle placeres to
parallelle butikslænger og en tredie, forbundet med en kvartcirkel-
formet bygning til grøntsager. Brandmajor H. C. Schmidts for
slag fra 1824, der fremsendtes til magistraten ved brandkommis
sionens aflevering af pladsen, gik blot ud på at arrangere de be
stående boder pænere. Fra 1825 stammer et nyt forslag fra Krag,
og der findes tegninger og beskrivelser af de i 1821 byggede kød
haller i Hamborg og af lignende indretninger i Paris, bl.a. på
Montmartre. Med afleveringen i 1849 fulgte også Mallings teg
ninger fra 1826, der stadig havde samme grunddisposition som i
18 10 . Her er også tegninger fra 1829
C. F. Hansen. Fra 1830
foreligger bl.a. en tegning fra exam. jur. Hans Christian Hansen
samt Mallings forslag til plankeboder og stadens 32 mænds æn
dringsforslag hertil.11
I 1841 modtog arkivet, også fra magistratens 2. sekretariat,
tegninger fra »Kommissionen angående visse for sundheden skade
lige næringsvejes forlæggelse uden for staden«, der i årene 1812-20
resultatløst behandlede problemerne om bl.a. slagternes og fiske
blødernes virksomhed. Fra Altona sendtes C. F. Hansens tegnin
ger af de hamborgske slagterier og kødudsalgshuse, fra Stockholm
modtog man tegninger af de derværende slagterbutikker og den
konstituerede stadsbygmester Johan Andreas Meyer udarbejdede
nydelige projekter til lignende indretninger i København med
udsalgssteder rundt om i byen.
Dr. phil. Oluf Nielsen, Rådstuearkivets første chef med arkiv
uddannelse (1868-1896), havde ligesom forgængeren de meget
trange pladsforhold at slås med. I en beretning til magistraten da
teret 1. marts 1877 skrev han, at der udover plads til arkivalier
1 1 1