108 / 229
E G I L S K A L L
sådan tegning ses grundens grænser og derpå placerede bygninger.
Grundmurede bygninger er anlagt med rødt, træhuse med gult.
Der er angivet alle relevante mål i alen og tommer, ligesom etage
antallet er påført. Tegningerne er indbundne kvartervis i bøger
og forsynede med registre indrettet efter matrikelnumre (med
jævnførelse mellem 1755-matriklen og 1807-matriklen). Bøgerne
er ført å jour indtil midten af 19. århundrede, dog ses ikke altid
årstallet for bygningsforandringer, og man må så støtte sig til
andet materiale (af- og tilgangslister, regnskaber vedr. bygnings
afgiften, skattemandtaller, prioritetsvurderinger m .v.).
Den førhen nævnte arkivar Jens Wissing døde i 18 17 og vir
kede således sin længste tid en periode, da staden ikke havde
noget rådhus. Rådhuset brændte ved storbranden i 1795 og man
lånte sig indtil 18 15 plads på posthuset i Købmagergade. I dette
år stod Råd- og domhuset færdig og det viste sig da, at der ikke
var afsat plads til et arkiv. Rådstuearkivet blev presset ind i
uegnede, fugtige kælderlokaler, og mange arkivalier led skade, der
iblandt også kortene.
I 18 17 ansattes Christian Michael Winther som rådstuearkivar.
Han var jurist og meget omhyggelig med førelsen af sine journaler,
kopibøger og de såkaldte hovedregistre. At de knebne pladsforhold
efterhånden medførte, at han måtte opstille arkivalierne så usyste
matisk, at kun han selv og hans som medhjælper ansatte søn
Frederik Wilhelm Winther var i stand til at hitte dem frem, skal
man ikke bebrejde ham.
I 1849 modtog arkivet fra magistratens 2. sekretariat en del
tegninger vedrørende bebyggelsen på Nikolaj plads. Nikolaj kirke
brændte i 1795, og umiddelbart derefter fremkom adskillige for
slag til genopbygning, men kirken nedlagdes som sognekirke. I
1800 foreslog C. F. Hansen tårnet indrettet til vagttårn og depot
for brandvæsenet og kirkebygningens ruiner til butikker. Der
1 06