Previous Page  107 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 229 Next Page
Page Background

O M K Ø B E N H A V N S S T A D S A R K I V S K O R T S A M L I N G

melig for hans arbejde ved registreringen, men også over, at han

af egen lomme har købt kort og skænket dem til arkivet. Dette

gælder således for 15 indbundne planer over stadens spring- og

pumpevandsledninger; de er fremstillet af ingeniør Franciscus von

Hammershaimb i 1691 og viser de enkelte vandkompagniers led­

ningers løb fra søerne, gennem voldene og i gaderne, til de ender

i poste i byens gårde og gader. De supplerer glimrende de spar­

somme grundtakster og skattemandtaller ved at være forsynet med

oplysninger om navnene på de husejere, der havde indlagt vand.

Hersleb var i så høj grad interesseret i kortsamlingen, at han

lod en del kort afkopiere og indbinde til en bog i formatet ca.

2 5

x

3 5

cm- Heri findes allerforrest en kopi af den såkaldte ich-

nografiske delineation over branden 1728, som Hersleb købte og

skænkede arkivet.3 I bogen ses yderligere kopier af kort over staden

og omegnen, vandledningskort samt en del detailfremstillinger.

Fra stadskonduktørens kontor stammer de såkaldte bygnings­

afgiftsprotokoller. Bygningsafgiften indførtes ved forordning af

1. oktober 1802 og indgik i skat på besiddelse, nytte og brug af

fast ejendom. Motiveringen til indførelse af denne skat var de

stigende udgifter til landets forsvar under de daværende urolige

forhold i Europa. I København skulle ethvert forhus til gaden

og ethvert side- eller baghus til gården (skure og halvtagshuse til

brændsel m.v. undtagne) måles efter udsiderne i længde og bredde

og derefter beregnes i kvadratalen etagevis fra grunden til taget.

Afgiften var 1 l/ 2 skilling årlig pr. kvadratalen af forhusenes etager

(kælderen indbefattet), og 1 skilling af side- og bagbygninger

samt af pakhuse og stalde, dog kælderen undtaget. Lejligheder,

der beboedes af en familie og hvis areal ialt ikke oversteg 64

kvadratalen, var afgiftsfri. For at have et beregningsgrundlag

måtte stadskonduktørens folk ud og måle hele byen. Der udfær-

digedes en tegning for hver grund i målestokken 1:240. På hver

105