106 / 229
E G I L S K A L L
et til kongen og et til staden, dels det såkaldte eleverede kort.
Specialkortet, der almindeligvis kaldes Geddes kort 1757, blev i
1940 udgivet af kommunalbestyrelsen i anledning af stadskonduk
tørembedets 350-års jubilæum. Udgaven er forsynet med forord
af afdelingschef, senere stadskonduktør Ove Kjeldsen, og fremstil
ledes iøvrigt efter kongens eksemplar (i Det kgl. Bibliotek), der
på enkelte punkter afviger fra det eksemplar, der opbevares i
Stadsarkivet. Det er i bogform og indeholder et oversigtskort i
målestokken 1:7200 og 12 kvarterkort i målestokken 1:160 0 med
lister over husejerne. Det såkaldte eleverede kort udførtes i 1760-
61 og viser hele staden i fugleperspektiv. Da Gedde fik lov til
at gengive flere små bygninger som een, og da han, hvor man
ser husene fra bagsiden, har forsynet dem med facader, skal man
nok være varsom med at slutte sig til et hus’ udseende efter dette
kort. Denne udførelsesmåde for et bykort har analoge fortilfælde
og er mere anvendt af prestigehensyn end ud fra ønsket om at have
et eksakt billede af staden. Kortet restaureredes i 1963 og er nu
udstillet i Bymuseet. Om restaureringen er udførligt berettet i
Historiske Meddelelser, årbog 1964, s. 164-80. Ved slutningen af
2. verdenskrig blev kortet fotograferet af Stadsarkivets fotograf M.
Falk-Sørensen. Kortet opdeltes ved hjælp af tråde i 196 felter, der
fotograferedes ved infrarødt lys. Som et kuriosum kan nævnes, at
det på det pågældende tidspunkt ikke var muligt at skaffe foto
grafiske plader, der var følsomme for infrarødt lys. Fotografen
måtte derfor selv møjsommeligt behandle pankromatiske 9 X 1 2
cm plader i absolut mørke således, at de blev anvendelige til for
målet. Resultatet blev så godt, at det absolut må hævdes, at foto
grafier, fremstillet efter disse 196 plader, er tydeligere end almin
delige fotografier efter originalen.2
Ved et studium af registraturen af 1786 bliver man klar over,
at ikke alene er der grund til at være borgmester Hersleb taknem
104