Previous Page  104 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 104 / 229 Next Page
Page Background

E G I L S K A L L

rækkes I I I bd., s. 196-203, af H. Weitemeyer. Denne er i arkivet

stødt på en indberetning af 1. aug. 1801 fra fuldmægtig og arkivar

Jens Wissing til magistraten, hvori han bad om at disse tegninger

måtte blive afkrævet stadskonduktøren, der ifølge vedtegning i

arkivregistret skulle have lånt dem. Da tegningerne hverken fandtes

hos den daværende stadskonduktør eller sås at have været i den

foregående stadskonduktørs bo, opgav magistraten videre efter­

forskning, og bad Wissing om at føre tegningerne til afgang.

Weitemeyer fremsatte da i sin artikel den teori, at den skyldige

skulle findes endnu længere tilbage i tiden, at det nemlig var

Peder Mollerup Balle, der var stadskonduktør 1740-65, der havde

lånt tegningerne til brug ved udførelsen af tolv opmålingsbøger

over stadens kvarterer i tidsrummet 174.2-55. Weitemeyer fandt

det sandsynligt, at Balle, der var bekendt for ikke at have sine

sager i den bedste orden, havde formøblet tegningerne.

Hvis Weitemeyer havde kendt en i Stadsarkivet opbevaret hånd­

skrevet registratur, der i hvert fald er ældre end den trykte af

1786, ville han have set, at der udfor de 443 tegninger er anmær-

ket: »Disse ere Stads Conducteuren udleverede imod Beviis af

10. Aug. 1747«. Weitemeyers formodning er altså rigtig, og hans

fortjeneste så meget større, som han ikke kendte denne anmærk­

ning. Det er vel sandsynligt, at samlingen har bestået af forarbej­

der, måske planer af enkelte grunde, til de opmålingsbøger, som

Balle skulle udføre, og at de af ham, da han havde fuldendt sin

opgave, er blevet anset for overflødige og kasseret.

Som kort nr. 1 i fortegnelsen fra 1786 er opført: »Et stort Carte

over Kiøbenhavn, foret med rødt Taft«. Der menes muligvis

hermed et 180 X 170 cm stort kort, der er fra tiden op imod år

1700. På kortet ses den allé, der ifølge Chr. V ’s ordre af 3. okt.

1685 skulle anlægges som en ringvej udenfor søerne, og som

var en militær demarkationslinje. Desuden ses på Christianshavn

1 0 2