100 / 229
C A R L P E D E R S E N
lig gode, hvilket fremgår af en omtale af vallaken »Lucas«: »Den
er 17 år gammel, lider af forhærdet seneskedegalle, meget stiv,
forkrøblet, snublende og uregelmæssig gang. Egner sig kun til
slagtning«. Det ønskes desuden at man går over til udelukkende
at benytte ejendomsheste - politiets egne — så man kan frigøre
sig for ordningen med militæret. Denne vedvarede dog til efter an
den verdenskrig. løvrigt var den daglige foderpris i 1929, 20 øre
pr. hest.19 På grund af den foreliggende situation under den tyske
besættelse blev der i 1942 givet bevilling til en udvidelse af afde
lingen, således at denne nu bestod af 24 ryttere og lige så mange
heste. De særlige forhold med benzinrationering og byens størrelse
nødvendiggjorde denne foranstaltning, idet man også anså det
muligt at een politirytter kunne holde samme strækning som 15
å 20 gående politibetjente.20
Som nævnt i indledningen, har afdelingen haft til huse mange
forskellige steder. Ved en reorganisering 1906 flyttede man til
brandstationen i Vester Voldgade (bag rådhuset), hvor afde
lingen fik lov at være i et relativt langt åremål. Derefter havde
man domicil så forskellige steder som karantænestalden på Artil
lerivej, kørestalden på Christiansborg, Østerbro kaserne, samt i
Københavns kommunes stalde i Reersøgade, for til slut atter
at vende tilbage til Christiansborg.
Politirytterne har ikke i det daglige ansvar for hestenes pas
ning, rengøring og fodring. Dette varetages af staldbetjente, der
er ansatte som tjenestemænd. Ved begivenhederne i 194421 spil
lede disse en stor rolle ved politihestenes evakuering, således at
disse ikke blev tyskernes bytte. Ved besættelsesmagtens overfald på
det danske politi den 19. september, lykkedes det flertallet af
politirytterne at gå »under jorden«. Imidlertid var det af betyd
ning at unddrage tyskerne afdelingens bestand af heste med til
hørende rideudstyr, og samme dag tog staldpersonellet initiativet
9 8