C A R L P E D E R S E N
kendt kontrol med motorkøretøjer, f.eks. disses sikkerhedsmæssige
tilstand. Datidens færdselspoliti, den beredne afdelings ryttere,
påså (og påser stadig) at dyrplageri —især ved misbrug af heste
som trækkraft - ikke sker, og at halte heste, der blev antruffet, blev
beordret til undersøgelse hos dyrlæge. Ligeledes holdtes der opsyn
med tilkørsler til bygge- og lossepladser for at forhindre at de var
i en så dårlig tilstand, at hestevognenes hjulnav sank for dybt i.
Året 1 885 var uroligt med vedtagelse af den provisoriske finans
lov og andre provisoriske love. Den 2 1. oktober fandt attentat
forsøget mod konseilspræsident Estrup sted, og en uge efter dette
kom de foreløbige love om gendarmerikorps og overordentlige po
litiudgifter. Størstedelen af korpset var beredent og det blev kaser
neret i København, Ringsted, Århus og Kolding. Antallet af be
redne og ikke-beredne blev fastsat ved kongelig resolution. »De
blå«, som korpset også kaldtes, stod umiddelbart under krigsmini
steren13 og skulle samarbejde med civile myndigheder, herunder
politiet, efter forhandling mellem sidstnævnte minister og justits
ministeren. Gendarmerikorpsets beredne styrke var altså et stærkt
militant sidestykke til politirytterne. Korpset, der blev nedlagt i
1894, var ikke populært.
Ved kong Christian d. 9’s og dronning Louises guldbryllup i
1892 forefaldt en meget omtalt episode. Da kongeparret rullede
ind på Amalienborg slotsplads, blev trængslen faretruende, og en
af politirytterne, politiassistent Smit, gav i nervøsitet ordre til at
rydde pladsen foran slottet, og sporede selv sin hest for at ride
ind på mængden. Kongen afværgede dog dette med en håndbevæ
gelse og sagde højt: »Nej, stop nu lidt Smit - !« . Bemærkningen
gav anledning til Axel Henriques’ og Anton Melbyes berømte
revyvise med omkvædet: »Nej, stop nu lidt Smit, du gaar for vidt
Smit«. Bemeldte politiassistent gik iøvrigt for at være et sjælden
flinkt og elskværdigt menneske.14 Daværende chef for ordenspoli-
9 4