HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

C A R L P E D E R S E N

det mærkeligt at han uden indsigelse fra nogen side, i november

året før, erholdt bevilling til de 6 heste og sabler fra militæret (sab

lerne indgår i rideekvipagen). Især fremhæves den optræden over

for socialistiske bevægelser, der fra politiets side var udvist med

domstolenes og regeringens billigelse, og »som ogsaa har vundet

nogen Anerkjendelse udenfor Rigets Grændser«. I urolige tider

er det af værdi at have en væbnet styrke —navnlig af rytteri -

især når forholdene ikke er så truende, at det anses fornødent »at

tage sin Tilflugt til Bajonetter og Skydevaaben, ikke at tale om

Kanoner«. Egentlig gendarmeritjeneste havde traditionelt påhvi

let gardehusarerne, men krigsministeriet var meget imod en sådan

anvendelse af en af hærens afdelinger. Crone fremhæver, at der

naturligvis ikke kan være tale om at hugge ind på en forsamlet

mængde med 6 mand, men meningen var at fratage folk lysten

til at angribe eller standse en rytter, når de så en sabel ved hans

side.

Sabel eller ikke sabel. De ridende politibetjente havde nu fået

faste heste stillet til rådighed, og ordningen, som ved velvilje fra

krigsministeriet var kommet i stand, virkede til august 1882. I

slutningen af 1881 besluttede ministeriet snarest muligt at ind

drage de 6 heste fra 2. Artilleriafdeling. For Københavns politi

havde det efter flere års erfaring vist sig til stor nytte at kunne

råde over et antal beredne betjente. »Navnlig Tilsynet med Færd

selen paa Strandveien om Sommeren spiller en betydelig Rolle«.

Det havde endvidere vist sig gavnligt at kunne holde orden i store

menneskemasser ved festlige lejligheder og ved optøjer, idet rytter

ne udrettede det samme som mange politifolk til fods. Politidirek

tøren påpegede igen, at gendarmeritjenesten med hærens mandskab

så vidt muligt burde undgås.9 September 1882 gaves der Køben

havns politi bevilling — optaget som tillægsbeløb på årligt kr.

17 11,4 0 - til hestehold.10 Stadig som foderværter hjemtog man