98 / 229
C A R L P E D E R S E N
bygning og at skærvebunkerne der var fortrinlige som kasteskyts.
Det gik især ud over betjentene fra det ridende politi, der var
et altfor let mål for stenkast. Ialt blev der ved disse spektakler
såret over hundrede mand. Sablen har aldrig været brugt til egent
lig at »hugge ind på« mængden med. I visse tilfælde blev der dog
trukket blankt, og der blev i værste fald tildelt slag med den flade
del af sabelklingen. Ved optøjer var rytterne almindeligvis bevæb
nede med lange stave, hvis håndgreb var udformet som et sabel
skæfte. For at hindre eventuelle angribere i at bemægtige sig
staven, blev denne inden udrykningen oversmurt med brun sæbe.
Ved søfartskonflikten i 1934 kom det til voldsomme sammenstød
mellem de strejkende og politi, og bataljerne strakte sig over flere
dage. Søfolkene forsøgte at fratage rytterne kontrollen over heste
ne ved at overskære tøjlerne, men det blev der snart rådet bod
på. Man indsyede ganske enkelt jernkæder!16
I 1895 var bestanden 12 heste, af hvilke de fire tilhørte Køben
havns kommune, medens resten var militærets. Som tidligere om
talt påhvilede det afdelingen at stille heste til rådighed som træk
kraft for den såkaldte cellevogn, og hertil benyttedes to køreheste.
Det er dog sket at man har anvendt rideheste, og det bekom ikke
militæret, der alvorligt og i bestemte vendinger påtalte dette, når
man konstaterede at det var krigsmagtens dyr der var brugt på
denne formastelige måde.17 Politiet måtte så ordne for sig med en
privat vognmand, der formedelst 9 kr. pr. dag udlejede både
kusk og heste. 19 12 var hesteantallet nået op på 16 stykker, dog var
stadig kun de fire dyr politiets egne. Desværre er meget gammelt
materiale bestående af stambøger, staldprotokoller o.l. gået tabt
efter tyskernes overfald på politiet i 1944. Alligevel eksisterer stadig
enkelte stamblade,18 der giver en god karakteristik af de da
værende dyrs standard og værdi. I 1894 køber man stamhest
nr. 2, »Omar«, der på det tidspunkt er 8 år gammel, for en pris
9 6