K Ø B E N H A V N S P O L I T I S B E R E D N E A F D E L I N G
til at dette kunne ske. Aktionen skete i fuld forståelse med den
daværende rytterchef, der forlængst havde taget ophold på en
dækadresse under påtaget navn. I løbet af dagen lykkedes det
at ride hestene gennem Københavns gader, ofte gennem spær
ringer, opretholdt af tyske soldater, til hvem man oplyste at det
drejede sig om travheste! Ved evakueringen var staldbetjentenes
hustruer og rytterchefens søn til stor hjælp. Dyrene blev i første
omgang opstaldet hos en hestehandler i Brønshøj, men i løbet af
få dage tog staldbetjentene —med hver sit kobbel heste - videre
ud af byen, og tog ophold forskellige steder, bl.a. på Tåstrup-
Sengeløse egnen. Nogle af hestene kom dog helt til Holbæk; det
hændte at lokale Schalburgfolk viste en påfaldende interesse for de
indkvarterede mænd og dyr, og så var det blot med at komme
videre til et nyt sted. Takket være denne indsats fra staldbetjen
tene og behjertede logiværter forskellige steder på Sjælland, var
det muligt at reetablere Københavns politis beredne afdeling umid
delbart efter tyskernes kapitulation i maj 1945.
7*
99