91 / 229
K Ø B E N H A V N S P O L I T I S B E R E D N E A F D E L I N G
august 1869 skrev Crone et personligt brev til krigsministeriet,
hvori det hedder: »Da det til Ordens Overholdelse ved Deres
Kongelige Høiheders Kronprinsens Og Kronprinsessens Indtog
heri Staden førstkommende Tirsdag (det var i forbindelse med den
senere kong Frederik 8.s bryllup) anses ønskeligt at kunne gjøre
5 Mand af Politistyrken beredne, tillader jeg mig tjenstligt at
anmode om, at Krigsministeriet velvilligen vil bidrage dertil ved
at overlade Politiet til Afbenyttelse den Dag 5 af Husarregimentet
eller den militære Ride og Beslagskoles dertil tjenlige Heste, der
maaske kunde afhentes af de Betjente, der skulle benytte disse,
paa Tirsdag Formiddag mellem Kl. 9 og 10«.
To dage efter svarede 1. Generalkommando, at 3 opsadlede
rideheste ville være til rådighed for betjentene den pågældende dag.
Det var altså 2 heste mindre end politidirektøren havde anmodet
om, men dog en —ganske vist spæd - begyndelse til ridende politi.
Crones ønske om beredne politifolk har sikkert taget sigte på al
mindeligt ordensopsyn og måske endog på færdselsregulering ved
særlige passager på de kongeliges tur gennem byen.
Der gik næsten tre år før politidirektøren igen fik brug for be
redent politi. Baggrunden synes at være Slaget på Fælleden den
5. maj 1872, hvor der var indsat politidelinger til fods, samt ryt
tere fra gardehusarerne. En måned efter afholdtes en grundlovs
fest på Eremitagen i Jægersborg Dyrehave, og to dage forinden
anmoder Crone krigsministeriet om at få stillet 14 rideheste til
rådighed for sit mandskab.2 Det er rimeligt, at man var blevet
betænkelig ved at anvende militære styrker, således som det var
sket ved det store fælledmøde måneden før.
De næste par år sker med mellemrum henvendelser fra politi
direktøren til ministeriet angående udlån af heste til forskellige
arrangementer, bl.a. arbejdermøder, hestevæddeløb og grundlovs
møder, ved hvilke polititilsynet er pålagt embedet. Som eksempel
8 9