88 / 229
J E N S V I B Æ K
noget positivt om dette første jernbanearrangement, kan man frem
hæve, at linieføringen ikke krydsede nogen københavnsk færdsels
åre. Banen sneg sig bag ud af byén, kan man næsten sige. Den
anden, vor ungdoms »Gamle banegård«, havde som sin største
fordel, at linieføringen ikke krydsede de store trafikårer i niveau.
Som vi ved, gjorde byens vækst disse fordele til skamme. Dens
linieføringer skabte efterhånden groteske trafikafbrydelser på ste
der, hvor 1863-planlæggernes fantasi ikke rakte hen. Man kan
derfor ikke karakterisere den som helt vellykket, og den blev da
også kun 47 år gammel. At man til dens afløsning havde centralt
beliggende arealer klar, forekommer i dag imponerende, og vi må
med tilfredshed konstatere, at »vor« banegård nu har levet, og
levet vel i just tresindstyve år. Den har i disse tres år oplevet en
forøgelse i trafikintensiteten, som stiller fortiden helt i skygge.
Billedfortegnelse
S. 55: Udsnit af Thor Brandts kort over København 1854, rettet til 1858, Køben
havns Stadsarkiv.
S. 6 1: Udsnit af kort over København og forstæder ved Harald Jensen 1861, Kø
benhavns Stadsarkiv.
S. 67: Udsnit af tegning no. 13 i Rothes arkiv, Rigsarkivet.
S. 7 1: Victor Hermansen, Prinsens Palæ som Hovedbanegaard i »Smaastudier
tilegnet Chr. Axel Jensen«, Kbh. 1943, s. 100.
S. 72: Før og Nu 1919, s. 165.
S. 8 1: Udsnit af H. E. G. Saabyes kort over København 1869, Københavns Stads
arkiv.
S. 83: Illustreret Tidende 1864, s. 20.
S. 85: Før og Nu, 19 2 2 - 23, s. 266.
86