114 / 229
E G I L S K A L L
trængtes til et skab til at gemme arkivets mange tildels værdifulde
kort i, men der kunne såmænd ikke engang findes plads til et så
dant skab i arkivet. Der kunne, som kortene lå, ingen orden holdes
på dem, de opløstes af fugtighed, sværtedes af støv og var over
alt til ulejlighed.12
Netop i 1870’erne foretog Oluf Nielsen iøvrigt sammen med
stadskonduktør Th. Krack en bevaringsaktion med henblik på at
sikre gamle Københavnskort for den fremtidige forskning. Det
lykkedes de to herrer at opnå kommunalbestyrelsens sanktion af,
at en tegner i nogle år beskæftigedes med afkopiering af en del
grundtegninger, kort m.v., der opbevaredes i Det Kongelige Bi
bliotek, Gehejmearkivet, Rådstuearkivet
m.fl. steder. Det ser ud
til, at initiativet til denne aktion nærmest er udgået fra stadskon
duktøren, der allerede tidligere havde ladet kopiere en del af
Rådstuearkivets kort, »der vare i høj Grad medtagne af Fugtig
hed, saa at nogle af dem allerede vare temmelig utydelige, og der
var megen Grund til at frygte for, at de i Løbet af nogle faa Aar
vilde være fuldstændig ødelagte«.
Man vil forstå, hvorfor stadskonduktøren, da kopieringen var
tilendebragt, selv beholdt samlingen og ikke afleverede den til
arkivet, førend det flyttede ind i det nye rådhus i 1902. Krack
var iøvrigt, da den nye rådstuearkivar, dr. phil. Villads Christen
sen, rykkede for udleveringen, slet ikke stemt for at arkivet nogen
sinde fik dem, og så helst, at alt kortmateriale opbevaredes hos
stadskonduktøren. I svarskrivelsen omtalte han den ringe respekt,
som »andre mennesker« viste kort.13
Alle kopierne udførtes på bedste sort papir, formentlig af en
guide fra generalstaben (et sted nævnes at kopieringsarbejdet
forsinkedes noget på grund af tegnerens militære pligter). Selv
små kopier udførtes på så store stykker papir, at man senere har
foldet dem. For at undgå disse folder er tegningerne nu blevet be
112