S I G V A R D F R I I S D V E R I G S B E R E T N I N G
suppleres beretningen af en historisk oversigt over franske konger,
beskrivelse af regeringsformen i Frankrig, en redegørelse for mønt
enhederne i Italien, og endelig er der nogle eksempler på talgåder,
navnlig om at gætte tænkte tal og antallet af jetons, åbenbart til
selskabsbrug. De første 42 blade er ubeskrevne, antagelig reserveret
til beskrivelse af hans rejse til og i England. Måske har Dverig
arbejdet på beretningen med udgivelse for øje, men har blot aldrig
fået fuldført sit forsæt. Han har skrevet den et stykke tid efter
hjemkomsten - i hans beskrivelse findes begivenheder, som fandt
sted først efter Dverigs besøg, således den franske konges ophævelse
af det nantiske edikt 1685.
Dverigs rejserute gik igennem egne, hvor der var nogenlunde
fredeligt. De krige, som havde sat deres præg på de enkelte lande,
var i det store og hele afsluttet ved det store kompleks af freds
slutninger 1678-79, men modsætningerne mellem Frankrig på den
ene og kejseren og Spanien på den anden side ulmede stadig.
1683 fik Ludvig X IV Tyrkiet til at erklære kejseren krig, og sam
me sommer belejrede tyrkerne Wien, hvilket dog endte med deres
nederlag ved Kahlenberg. Det følgende år stod Frankrig på mag
tens tinde. Da Genua holdt sig til Spanien, kom i maj en fransk
flåde og lagde gennem et frygteligt bombardement byen i ruiner.
Nordpå erobrede Ludvig X IV i juni Luxembourg, og i august
blev der afsluttet en tyveårig våbenstilstand mellem kejseren og
Spanien på den ene og Frankrig på den anden side. Kejseren,
Polen og Venedig indgik samme år en hellig liga mod Tyrkiet.
Det var under disse forhold, Dverig i foråret 1684 drog fra
England til Frankrig, og han fik senere på sin rejse, navnlig i Ita
lien, disse modsætninger mellem magterne at føle. Det var også
derfor, han måtte vælge sit rejseselskab med omhu og af og til
udgive sig for en rejsende fra et venligtsindet land, idet det sikrede
en bedre behandling.
29