Previous Page  36 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 229 Next Page
Page Background

V E L L O H E L K

tilhørte en slægt med fornemme militære traditioner og gik selv den

samme vej. I 1683 var han blevet gjort væragtig, og samme år

udnævntes han til kornet og kaptajnløjtnant. Kort efter må han

have tiltrådt sin uddannelsesrejse.18 Forbindelsen mellem ham og

Dverig blev af mere varig karakter og blev holdt ved lige under

deres fortsatte rejse gennem mere end et års tid. Holck var også

med på udflugten til Thouars og Bourgueil. De andre deltagere

af den første udflugt var

Holste

og

Horman.

Den første havde

Dverig allerede mødt i Orléans, hvor de var sammen på en udflugt

til La Ferté. Mikkel Vibe nævner i sine breve til Helt sønner af

oberst Holste, der også opholdt sig i Frankrig, og den pågældende

må vel være en af disse.19

Den 13. januar 1685 startede Dverig sammen med Holste på en

uges tur til Angers og Nantes. I Angers tog de ind på »le Cheval

blanc«, hvor også Lerche og Støcken var. På videre vej var de nødt

til at overnatte i Varades, hvor logementet var under al kritik.

Senere havde de følgeskab af en oberst og en kaptajn, der med

vold ville gøre Dverig til deres fænrik. I Nantes, hvor rejsesel­

skabet boede i »Pelican«, blev de kun en dags tid. Dverig karak­

teriserede byen som kun en handelsby, indbyggerne var propre og

velklædte, men ellers nogle »hoffærdige og ubehøvlede Bretons«.

Han tilføjede dog, at her i Bretagnes hovedstad var »fruentimmeret

dristigt og modigt af sin skønhed«. Det var helt galt med sproget,

som for en pariser var værre end polsk at forstå, og de dårlige veje

blev også kritiseret. På tilbagevejen var de atter nødt til at tage til tak­

ke med deres forrige logement i Varades, »hvor vi drev natten hen

med vores pistoler i hænderne«. Angers fik et helt andet skudsmål

end Nantes, her var det værd at opholde sig for en fremmed, »thi

man har gode exercitier, sproget er godt, folket høfligt og god tæ­

ring, kvindfolket elsker fremmede«. Også deres logement fik ros.

Angers var også den af Loirebyerne, der længst bevarede sin til­

34