V E L L O H E L K
torum fornøje sin curiositet«. Han anbefaler sit værtshus »La
Stella«, »hvor man er temmelig vel, når man præcaverer at blive
bedraget med pengeveksel«.
Den 19. maj var rejseselskabet nået til Venezia, hvor man gjorde
et par ugers ophold i »Scudo die Francia«. Der var meget at se
- Dverig skildrer indgående både byens historie, forvaltning og de
forskellige bygningsværker. Han er tydeligvis betaget af Venezia
»la ricca«, en by, der ligesom lå for anker midt i bugten, med sine
20.000 gondoler, 800 broer, 70 sognekirker, 3 1 munkeklostre og
28 nonneklostre. Han dvæler navnlig ved Fiera delFAscensione,
hvormed man fejrede den årlige sejlads, dogen foretog Kristi
Himmelfartsdag ombord på den pragtfulde Bucentoro ud til Adri
aterhavet, for at formæle sig med dette ved at kaste en indviet ring
i bølgerne. Dverig skildrer indgående de pragtfulde ceremonier i
forbindelse med denne fest, som blev afholdt den 3 1. maj, kort før
Dverigs afrejse. Han betoner, at denne dag er værd at lægge
mærke til, når man rejser i Italien, og tilføjer, at der på denne dag
herskede stor frihed i Venezia, »thi da har kvindfolk her libertet
og hver går med masker, men der bliver mange til hanrejer«. I
øvrigt havde han det indtryk, at indbyggerne i Venezia var vel
skabte, propre og pæne, men »uforskammet hoffærdige«. Om kvin
derne tilføjede han, at de var »utrolig dejlige og propre, dog der
iblandt onde og gode, og kan en fremmed vel få adresse«.
Det evindelige drikkepengeproblem irriterer ham umådeligt, såle
des også under besøget i byens berømte arsenal: »når man har
forlov at gå derind, leverer man smukt sit gevær fra sig i porten, og
når man går ud, bliver det igen høfligt præsenteret, dog imod en
god discretion«, og således blev det ved med de »høflige betlere«,
som Dverig kalder dem. Det var et problem, som Dverig atter og
atter vender tilbage til i sin beskrivelse af Italiensopholdet. Men i
øvrigt kunne Dverig rose sit logi og anbefale at købe theriak i
38