43 / 229
S I G V A R D F R I I S D V E R I G S B E R E T N I N G
følgende morgen i deres brændevin fik en portion gift, fordi de
havde talt fransk med en franskmand, der var med i rejseselskabet,
og dette var blevet observeret af den mand, der solgte dem brænde
vin. Heldigvis havde de modgift hos dem, ellers havde de måttet
bøde for det franske bombardement af Genova.
Den 15. juni ankom de til Livorno, hvor Dverig fik det indtryk,
at der var mange købmænd og fremmede fruentimmere, men
værtshusene duede ikke. Det gjaldt også »Croce Bianca«, hvor de
var taget ind - der fik man ikke noget for sine penge, men byen
og havnen var ellers skønne. På den fortsatte rejse undlader Dverig
ikke at beskrive det skæve tårn i Pisa, og han besværer sig over
Lucca, hvor der var intet at gøre eller se for fremmede. Tilmed var
det forbudt at bære kårde under opholdet i byen, hvilket Dverig
betegner som »en lumpen og usædvanlig maner«. Det var navnlig
ikke godt at komme i byen i fasten, thi da fik man på grund af
mangel på fiskeri kun et magert traktement. Vejen fra Lucca til
Pistoia var farlig på grund af banditterne, men de slap helskindet
igennem. Om Pistoia bemærkede Dverig kun, at her forhen havde
været en romersk koloni, men nu var her intet, hovedsagelig på
grund af Firenzes nærhed. Ad »en hel lystig vej« kom rejseselska
bet til Firenze og logerede i »Aquila nera«, som Dverig betegner
som det andet af de bedste logementer i Italien - her var værten
tysk. Traktementet var godt, men ellers stod det ringe til i dette
udmærkede værtshus: i de fleste kamre til gården var sengene dår
lige og fulde af vanser, »hvilke på en nat kan årsage, at en skal
holde sig usynlig 14 dage«. Byen derimod var værd at se, og rejse
selskabet blev her fem dage. De overværede bl.a. Kristi legemsfest,
som blev celebreret af storhertugen »med stor magnificenz«. Her
var også de reneste og pæneste gader i Italien, »thi de er lagt med
fliser så store, at man går magelig som i en stue«.
Den næste station på vejen var Siena, hvor de tog et møbleret
41