41 / 229
S I G V A R D F R I I S D V E R I G S B E R E T N I N G
Venezia. Vinen var derimod dårlig allevegne, og man måtte tage
til takke med, at kødet kom stinkende på bordet.
Den 2. juni rejste Dverig med sit rejseselskab med den ordinære
skibsforbindelse til Padova og derfra over Rovigo og Ferrara til
Bologna, hvor de indlogerede sig i »Pellegrino«, et »af de få gode
logementer i Italien«, hvor værten i øvrigt var fransk. Om Ferrara
bemærker Dverig blandt andet, at midt i denne by, som tilhørte
paven, var der et slot, bygget højt med mur og tårne, hvor en kar
dinal residerede, og der var en garde af schweizere, men når man
endelig kom ind i slottet, måtte man udbryde med Æsops ræv:
»pulchrum caput sine cerebro« (et smukt hoved uden hjerne), »thi
det parerer nok uden til, men indvortes er der ruinæ og squalores«
(ruiner og snavs). I Bologna berømmer Dverig byens pølser »le
mortadelle«, som var vidt og bredt kendt over hele verden, også
sæben var berømt, men dog »mere i ord end effekt«. Alle huse var
opført med gallerier underneden, således at man kunne gå på ga
den fri for regn og solskin. Her boede mange adelsfolk, og man så
nok både af kavalerer, der promenerede om aftenen, og damer i
vogne, ofte med små hunde, »som her i byen falder hel små og tit
som egem i Danmark«.
Fra Bologna drog de til Modena, hvor huset d’Este regerede.
Her fremhæver Dverig byens berømte masker. Han følte sig atter
generet af betleriet, og ved alle floder, broer og porte blev man
ligeledes plaget af »soldater og visiterer og sligt canaille«, som
skulle have deres part. I Parma nævner Dverig naturligvis byens
berømte oste, og han er synlig imponeret af fyrsteslottet og dets om
givelser, som han beskriver nøje, således teatret med dets indvik
lede maskineri, heste og stalde, fyrstens klæder og udsmykningen af
hans lysthus. Nær slottet var også et hus for vilde dyr, og Dverig
faldt navnlig i forundring over en smuk og veldresseret løve, der
forstod tysk - fordi dens vogter var tysker. Rejsen gik videre over
3 9