45 / 229
S I G V A R D F R I I S D V E R I G S B E R E T N I N G
logerede en måned, helt godt logement på Piazza di Spagna«. Den
ne måned har de benyttet til at se nøjere på byens seværdigheder,
den ufuldendte beskrivelse af dem fylder alene over 25 sider.
Dverig måtte selv indrømme, at mange havde fået påbegyndt en
beskrivelse af byen, men ingen af dem havde haft heldet med sig at
forfatte en fuldstændig og perfekt beskrivelse, »og har den ene altid
efterladt den anden at remarkere, mens en fremmed did rejsende
må være fornøjet alene at se en liden del af det, som er at obser
vere«. Fordum var byen »caput orbis«, men måtte nuomstunder
nøjes med at være kaldet »Roma Sancta«. Dverig beretter omstæn
deligt om den italienske fabel om Roms opkomst og gennemgår
derefter bebyggelsen og seværdighederne på og omkring Roms
høje. Han noterer, at fremmede gerne bliver indladt i pavens pa
lads af schweizergardens kaptajn, men »det koster dem la buona
mangia, før de kommer af Rom«. Han fremhæver Caracallas
termer som bygningsværk og roser V ia Appia: »dens sten er flade,
sorte og mest 8-kantede, net sammensatte som et gulv, men hel
glatte«, det var en vej uden sin lige i hele verden. Ved gennem
gangen af Engelsborg bemærker han, at paven her også havde et
kornhus, »af hvilket han nøder enhver til at købe sit korn for tre
dobbelt pris«. De fremmede kom ikke ind uden en tilladelse fra
paven selv, »thi her holdes adskillige store herrer fangen, iblandt
hvilke Borry, som destillerer endnu det første Chaos allerøverst
deroppe«. Det var guldmageren
Francesco Giuseppe Borri,
der
1667-70 var i Frederik I I I ’s tjeneste. Da han forlod Danmark,
blev han grebet på vej til Konstantinopel i Wien og 1672 i Rom
dømt til evigt fængsel, og han blev i Engelsborg til sin død 1695.24
Omsider slog afskedens time. Den 7. november forlod Holck og
Dverig Rom i to tyske karrosser, der tilhørte Dominico Raner.
Blandt deres rejsefæller var en grev Herberstein og to venetianske
kanniker. Der indtraf en del mindre episoder på vejen. Allerede
43