V E L L O H E L K
Firenzuola, og Piacenza, hvor de blandt andet så et »gruelig vidt
løftigt slot, som aldrig bliver færdigt«. Den 8. juni fortsattes over
Bromi til Voghera, hvor Dverig blev syg, dog ikke alvorligere, end
at de allerede dagen efter ad dårlige veje kunne drage videre til
Tortona og Novi, hvor de tog postheste over bjergene. På den fort
satte vej roser Dverig Voltågio med dets fine beliggenhed ved
mange vandløb og på begge sider omgivet af temmelig grønne
bjerge med smukke kastanietræer. I Voltågio fik de friske heste og
kom over de høje klipper ved bjerget »la Consevera«, snart over
skyerne, og der var temmelig koldt deroppe. Deres næste mål var
Genova. På vejen til Consevera passerede de ifølge Dverig 46
gange vandløb og til Genova 30 gange, og mange gange skulle
man betale for passagen, »hvilket synes noget ubilligt for en frem
med, der ikke er vant dertil«.
Dverig betegner Genova som en af de skønneste stæder ved
Middelhavet, selv om han må indrømme, at det franske bombar
dement året forud havde ødelagt omtrent halvdelen af byen og
»temmelig destrueret dens superbium«. Dverig kunne godt forstå,
at genueserne holdt sig mere til Spanien end til Frankrig. De fulgte
endnu spansk mode, og »kvindfolkene er klædt ridicul og har rum
perne bredere end møllehjul, og midt om livet er de smalle som
lys«, således at de på afstand lignede en høstak med en kæp i. Kun
med stort besvær kunne de sætte sig på en stol, og når to sådanne
koner mødte hinanden i en smal gade, havde de lige så svært ved
at passere hinanden som to rustvogne hjemme i Danmark. Ellers
roser Dverig værtshuset »Santa Martha«, hvor hans rejseselskab
havde taget ophold.
Allerede på trediedagen efter ankomsten til Genova tog de med
lejet feluca til Sestri di Levante, hvor de først blev udspioneret af
en skalkagtig munk, der gav sig ud for en tysker for at mærke, om
de fremmede var franske. Dverig fortæller videre, at de alle den
40