132 / 654
120
M. Christiansen
Maade, paa hvilken han løste denne saare vanskelige
Opgave; det er nem lig ganske de samme Principper, der
er gældende den Dag i Dag.
Det Arbejde, som Friis udførte, fik im idlertid stor
Betydning ogsaa uden for København. Mange af Provins
byerne tog snart de samme Spørgsmaal op, og den Ord
ning, der var indført i Hovedstaden, tjente som Mønster
og som Vejledning ud over Landet. Ogsaa i Udlandet nød
den københavnske Mælkekontrol Anseelse, hvad bl. a.
følgende viser: I en tysk Haandbog, der udkom i 1926
(H. Rievel: Handbuch der Milchkunde, 3. Aufl., Hanno
ver 1926), var aftrykt en Del — i alt 10 — som „muster
gü ltige“ betegnede Mælkekontrol-Regulativer fra for
skellige større Byer. Som Nr. 1 figurerede det eneste
ikke- tyske, nem lig det københavnske Regulativ — men
fra Aaret 1904; trods sine 22 Aar, og skønt for længst
erstattet af andre og endnu bedre, kunde dette Regulativ
altsaa stadig fremholdes som eksemplarisk.
Paa mange andre Maader end de allerede nævnte blev
der lagt Beslag paa F riis’ Indsigt og Arbejdsevne; fra
1906— 41 var han saaledes et højt skattet Medlem af det
veterinære Sundhedsraad, og i Aarenes Løb havde han
Sæde i en Række m in isterielle og kommunale Udvalg og
Komm issioner, navnlig angaaende hygiejn iske Spørgs
maal. Han var endvidere Medstifter og Medredaktør af
Maanedsskrift for Dyrlæger (1889— 1940), og fra hans
Haand foreligger en lang Række Publikationer, omhand
lende forskellige veterinære Emner og offentliggjort i
inden- og udenlandske T idsskrifter, i mere populær
Form bl. a. ogsaa i nærværende T idsskrift. I en Aarrække
var Friis endvidere Censor ved Veterinæreksamen (1889
— 1918). Uden for sit rent faglige Felt nærede han bl. a.
stærk kirkelig Interesse; saaledes var han i henved 20
Aar Medlem af Frederikskirkens Menighedsraad.
Ved Siden af sin Embedsgerning og andre Hverv i det