127 / 654
Th. Stauning og København
1 1 5
lidende Hob“. Den hævede sig i Kraft af sine Organisa
tioner, i Kraft af den politiske og økonom iske Udvikling
og den stigende Oplysning til
Medborgere
i det danske
Samfund. Og den løftede ham, dens eget Barn, op til
Samfundets højeste Post som værende hele Samfundets
Tjener. Saaledes vilde Stauning selv se sit Livs Æven-
tyr: Fra Bydreng til Statsminister.
I Spidsen for det danske Samfund stod han i de aller-
vanskeligste Aar, vort Land har haft i dette Aarhun-
drede og vel endda siden 1864. Først Verdenskrisens
katastrofale Virkninger for dansk Erhvervsliv, saa den
anden Verdenskrigs og Besættelsens Tryk over Landet,
dets Økonomi og dets Kulturliv. I disse Skæbne-Aar for
stod alle Danske, hvilken tung Byrde han maatte bære.
Man kunde have undt ham, at han ikke var segnet, før
han havde set, at disse Byrder igen var forsvundne.
Sin Interesse for Hovedstadens indre Liv bevarede han
trods alt andet, han maatte tænke paa. Saaledes var han
1935, da „Selskab for Staden Københavns Historie og
Topografi“ blev stiftet, den første, der indmeldte sig. Og
endnu den sidste Gang, jeg traf ham, en god Maaneds
Tid før han døde, udspurgte han mig interesseret om
Saneringens Detailler.
Han elskede Hovedstaden varmt, han var sin By en
god Søn. Med Rette hædrede København i Juni 1942 hans
Minde ved at opkalde en Plads efter ham.