125 / 654
Th. Stauning og København
1 1 3
Strøget, efterfulgt af en tusindtallig Folkemængde, be
gav sig til Kongen paa Amalienborg for indtrængende at
bede ham tage et nyt Ministerium og forhindre den tru
ende Generalstrejke. Ved denne Lejlighed optraadte
Stauning som Borgerrepræsentationens Ordfører overfor
Kongen, og de københavnske Henvendelser -— en sam
tidig, mindre aggressiv, blev foretaget af de Konservative
— bidrog uden Tvivl stærkt til Kongens sluttelige Afske
digelse af Ministeriet Liebe og Dannelsen af et Forret
n ingsm inisterium med Overformynder M. P. Friis som
Statsm inister. Da Stauning i 1924 dannede sit første Mi
nisterium, nedlagde han sit Hverv som Formand for Bor
gerrepræsentationen, og ved Valget i 1925 modtog han
trods stærke Opfordringer ikke Genvalg som Medlem af
Forsamlingen.
Den afdøde Statsm inisters Arbejde i Københavns Kom
mune blev ikke langvarigt, kun 12 Aar, men i hans Ord
førertaler, gennem det meget krævende Arbejde som
Medlem af Budgetudvalget, ved hans interesserede Med
virken i Opnaaelsen af en Ordning med de private Skoler
har han ydet en værdifuld Indsats i Byens Styre. Natur
ligvis vil i Staunings store Livsværk hans Virksomhed i
Kommunen kun være en enkelt Ting, men de fremdragne
Træk bidrager adskilligt til at forme Historiens Karak
teristik af hans alsidige, rige og levende Personlighed.
Staunings Livsværk blev stort. Større end de flestes.
Man kan spørge: Hvad var det nu, der gjorde Stauning
til den Førerskikkelse i det danske Folk, som han var
gennem 20 Aar? Hvilke Egenskaber har ført ham frem
og givet ham den næsten ubegrænsede Tillid, som han
nød, ogsaa udenfor sit eget Parti og i andre Kredse end
danske Arbejdere? Han var jo ikke noget Overmenne
ske, ikke noget ophøjet Geni, som var eller følte sig
løftet op over alm indelige Dødelige. Hans Styrke var