208 / 654
1 9 8
V ilh. Lorenzen
og Bredgade, hvor Karréerne blev gjort betydelig større,
med kun een gennem løbende Tværgade — Dronningens,
samt en kort Forbindelsesgade mellem Borgergade og
Adelgade, der for øvrigt ikke blev virkeliggjort. Bemær
kelsesværdigt er, at Gaden mellem St. Kongensgade og
Bredgade faldt helt bort. Enkelte Gader blev gjort bre
dere end andre og derigennem stemplede som Hovedga
der, bl. a. Norgesgade (Bredgade). Mellem Adelgade og
Rosenborggade er ud for Haven udsparet to lange, smal
le Pladser. Det hele Anlæg her udgjorde en „bred“ Gade,
og her var det Meningen at anlægge en „
Spillebane“
—
utvivlsom en saakalt „Palm aille“ til Boldspil. Den var
vel tænkt som Erstatning for den „Palm aille“ udenfor
den nye Østerport, Belejringen havde tilintetgjort.67)
Om allerede Buse i sin Plan af 1662 har været inde
paa Tanken om Nyhavns Kanal, som Erstatning for det
Urupske Kanalnæt, faar staa hen. Fak tisk er, at paa
det „General Charte“, Frederik III sad inde med 22.
Marts 1669, da han til sin uægte Søn, Ulrik Frederik
Gyldenløve, bortskødede den store Byggegrund ved det
nye Torv — var Nyhavns Kanal projekteret. Og hvem
anden kan vel have udarbejdet dette Generalkort end
Henrik Ruse, hvad enten det nu gaar helt tilbage til 1662
eller er noget yngre.08)
Forholdet var jo det, at en Bebyggelsesplan for Ny-
København nødvendigvis ogsaa inaatte om fatte en Ord
ning for det gam le Hallandsaas og Bremerholm. De to
Opgaver faldt fak tisk sammen til een. „Generalkortet“,
der desværre ikke er til mere, maa ogsaa have beskæf
tiget sig med det store Omraade nærmest Syd for den
ny Bydel, og Kortet fra c. 1670 antyder da ogsaa, om
end kun svagt, at Tanken fra 1649 om et stort nyt
67) K. D. VI, Nr. 742.
68
) K. D. VI, Nr. 620.